Den 44-årige svenske kvinde, der efter tirsdagens terrorangreb i Bruxelles har ligget i koma, er nu vågnet.

Det skriver den svenske avis Expressen, der også beretter, at kvindens ufødte barn har det godt.

Den 44-årige kvinde, der er gravid i 28. uge, fik alvorlige skader, herunder forbrændinger i ansigtet, på hænderne og benene, da terrorister bragte bomber til sprægning tirsdag morgen i Bruxelles-lufthavnen Zaventem og byens metro, hvor svenskeren opholdt sig.

31 mennesker mistede livet i terrorangrebene, som terrorbevægelsen Islamisk Stat har taget ansvaret for.

BT har tidligere fortalt, at den tilskadekomne svesker i mere end 15 år har arbejdet i EU-kommissionen i Bruxelles.

Her er kendt for at komme i god tid, så da hun tirsdag morgen ikke dukkede op, blev hendes kolleger urolige.

Flere af dem tog til metrostationen for at lede efter hende, og her fandt de den 44-årige svensker, som herefter blev bragt til hospitalet i ambulance.

Kvindens kæreste, Maria, oplyser til Expressen, at hun ikke ved, hvornår partneren bliver udskrevet. To svenskere savnes, ifølge avisen, fortsat.