De svenske finansmyndigheder har indefrosset en stor sum libyske oliemilliarder - der dog ikke er mere end håndører for diktatoren.
Libyens Muammar Gaddafi har værdier svarende til omtrent en halv Storebæltsbro i Sverige. Det er ikke oplyst, hvordan pengene er investeret, men Finansinspektionen har nu indefrosset midlerne i overensstemmelse med FNs Sikkerhedsråds økonomiske sanktioner.
Det drejer sig om godt 8 milliarder danske kroner. Det fik i går den svenske udenrigsminister, Carl Bild, til at udtrykke overraskelse over omfanget af Gaddafis midler i landet, og i dag har det finansielle system i Sverige banket en prop i den økonomiske pipeline til de personer i det libyske regime, som er omfattet af sanktionen.
- Vi kontrollerer dels, om vi har kunder, som findes på listerne, dels alle internationale betalinger - både indkommende og udgående. VI kører så listerne mod vores kunderegister, siger Jan Björkman, som tager del i koordination mod hvidvaskning i SEB Sverige.
En dråbe i havet
Det kan virke forholdsvist nonchalant at have en opsparing af det format stående i udlandet, men Gaddafi-styrets svenske formue er ikke meget mere end småskillinger for Nordafrikas svar på Joachim von And.
Hans amerikanske formue løber op i godt 168 milliarder danske kroner, og lignende summer er investeret i England. En stor del af pengene er investeret gennem fonden Libya Investment Authority, som håndterer Gaddafis mange oliemilliarder. Den styres afMohammed al-Baghdadi.Og så er der i øvrigt set bort fra , lederen har i Libyen.
En åbning i resolutionen betyder, at styret i Libyen kan få fat på penge til "basale udgifter" som for eksempel mad, huslån og forsikringspræmier. Libyen skal først ansøge den sikkerhedskomite, som er nedsat i forbindelse med resolutionen, og herefter vil FN tage stilling til midlernes anvendelse.
Udgangspunktet i FN-resolutionen er, at pengene på et tidspunkt skal føres tilbage til det libyske folk. Derfor ved man hverken hvornår eller hvordan. Det bliver sikkerhedskomitéens hovedpine.
