I Californien, USA har politiet anholdt et forældrepar, der igennem fire år har ladet deres tre underernærede børn bo i en simpel kasse lavet af krydsfiner.

Det skriver USA Today.

Det forfærdelige syn mødte betjente fra San Bernadino County, der var ude på patrulje i området Joshua Tree. Her så de den store kasse af krydsfiner blandt skrald, afføring og dusinvis af katte. De tre børn på henholdvis 14, 13 og 11 år blev fundet på ejendommmen, og myndighederne har siden konkluderet, at børnene har levet under de forhold i fire år. Kassen af krydsfiner målte ca. seks meter i længden, tre meter i bredden, og lidt over en meter i højden.

Vis mere

Forældrende, den 73-årige far, Daniel Panico, og moderen Mona Kirk på 51 år står nu sigtet for med forsæt at have påført deres børn at leve under de forhold. Kautionen er sat til 100.000 dollars svarende til ca. 612.000 danske kroner.