Den unge, aspirerende kunstner Remington Williams stod på sit arbejde som opvasker på Chipotle Mexican Grill, der ligger i den amerikanske stat Texas, da hendes liv blev ændret - formentlig for altid.

Bedst som den unge opvasker stod med sæbevand til op over begge albuer, kom en model-agent nemlig forbi og hyrede hende på stedet. Bare tre dage senere, 7. september, blev hun fløjet nordøst på, hvor hun gik sin første catwalk under New York Fashion Week 2017 - og ikke for hvilke som helst brands. For store, internationale mærker som Calvin Klein og Marc Jacobs.

For at blive klar til at kunne gøre, hvad supermodeller har haft år til at lære, kom Williams i intensiv træning hos en af verdens førende modepersonligheder, Raf Simons, der personligt oplærte hende i catwalkens kunst.

Men den unge model ville ikke kunne gøre alt dette uden sine nye model-venners opbakning, fortæller hun til Vogue:

»Da jeg gik [show for] Calvin Klein, så alle mine venner med via live stream og heppede på mig hele vejen. Jeg forventede ikke at få venner så hurtigt, og jeg ved, at disse forhold vil vare evigt.«

Sådan så Remington Williams ud før:

Sådan så Remington Williams ud nu: