Cockpittet og gulvet i hele Business Class forsvandt, mens flyet i første omgang fløj videre. Nye detaljer om flystyrtet, der kostede 298 livet.

Lidt dårligt vejr.

Det var kaptajn Eugene Choo vant til. Og han sendte sit fly en smule ud af den ellers planlagte kurs. Ikke meget. Men nok til at sikre en bedre og mere behagelig flytur for de 298 ombord.

Som erfaren kaptajn havde Choo prøvet det, der var langt værre. Den 44-årige malaysier med en forkærlighed for motorcykler stod registeret for 12.385 flyvetimer, svarende til mere end halvandet år konstant i luften.

Lidt uvejr? Intet problem. Denne flytur ville være ren rutine.

Også selvom Malaysia Airlines flight 17 nu var på vej hen over en åben krig 10 kilometer længere nede på jorden.

NETHERLANDS-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-MH17-ACCIDENT

Se animationen: Sådan blev MH17 ramt af missilet og skudt ned

»Romeo November Delta, Malaysian 17,« sagde Choo i radioen og bekræftede dermed, at han og flyet var parat til at flyve mod en på forhånd aftalt destination i Rusland.

Klokken var præcist 13:19:59. Det var sidste gang, at nogen hørte ord fra MH17.

Metalstykker overalt

Missilet ramte ikke selve flyet, som det ville have gjort i en film.

Men omkring en meter fra venstre side af cockpittet eksploderede det 70 kg tunge missil med et sønderrivende brag, som formentlig blev hørt af alle ombord på MH17.

Fire forskellige mikrofoner i cockpittet optog lyden og afslørede, at braget blot varede 2,3 millisekunder.

Men det var nok. For efter lyden og trykbølgen fulgte flere end 800 metalfragmenter på få millimeter, der borede sig gennem flyskroget uden lyst til at stoppe.

En animation viser, hvordan MH17 blev ramt af fragmeter fra et missil, der eksploderede nær flyet.
En animation viser, hvordan MH17 blev ramt af fragmeter fra et missil, der eksploderede nær flyet. Foto: ROBIN VAN LONKHUIJSEN
Vis mere

Alene det venstre vindue foran kaptjan Choo blev punkteret af flere end 102 små metalstykker.

Alle i cockpittet blev ramt af stykkerne, der skubbede aluminium og glasfragter foran sig på deres dødelige tur ind i flyet, gennem sæder og gulv og så ud igen. I cockpittet mistede alle øjeblikkeligt livet.

På ingen tid blev hele cockpittet og fronten på flyet flået op fra venstre mod højre og i Business Class forsvandt først gulvet og dele af flyskroget, inden det begyndte et tilsyneladende næsten frit fald mod jorden.

I godt 10 kilometers højde og med en hastighed på 915 kilometer i timen var vingerne dog forsat intakt.

Og MH17 fortsatte sin kurs sydøst på.

Ivy Loi med et billede af sin mand Eugene Choo.
Ivy Loi med et billede af sin mand Eugene Choo. Foto: OLIVIA HARRIS
Vis mere

Den lange tavshed

På landjorden havde en flyveleder i det ukrainske kontroltårn Dnipro Radar øjeblikkeligt svaret Choo tilbage på bekræftelsen.

»Malaysian 17, og når du har nået Romeo November Delta, så bliver du formentlig sendt til TIKNA,« sagde flyvelederen med henvisning til det næste punkt på turen til Kuala Lumpur i Malaysia.

Der kom intet svar.

70 sekunder senere prøvede han igen.

»Malaysian 17 - kan du høre mig?«

Intet svar. Og intet nødopkald. Ingen alarmer. Bare tavshed.

Kontroltårnet kontaktede den russiske radarstation Rostov, der var på vej til at overtage kontrollen med MH17.

»Kan du se den malaysiske 17 på din radar?«

Svaret kom øjeblikkeligt.

»Næ, det ser ud som om, at han er forsvundet«.

Ikke langt fra MH17s sidste kendte position var et fly fra København på vej til Singapore.

Singapore Airlines 351 blev hurtigt kontakt af radarstationen i Ukraine.

»Singapore, vær så venlig og giv en melding: Har du trafik foran dig cirka seks mil (cirka ni kilometer, red.) i flyhøjde 330?«

»Modtaget. Et øjeblik,« lød det fra flyet, der få timer forinden havde forladt Danmark.

Imens forsøgte flyvelederen i Ukraine igen og igen.

»Malaysia 17. Dette er Dnipro radar. Malaysia 17. Dette er Dnipro radar«.

Utålmodigt forsøgte han igen at få en melding fra luften. Fra nogen, der måske med deres egne øjne kunne se det fly, der nu var væk fra alle hans instrumenter.

»Singapore 351, har du noget trafik foran dig?«.

»Nej, sig lige positionen igen«.

Kig frem, måske omkring 30 kilometer og lidt lavere, lød meldingen nu fra Ukraine. Det hjalp ikke. Heller ikke Singapore-flyets automatiske varslingsystem om fly i nærheden gav det mindste spor af MH17.

»Malaysian 17. Dnipro Radar vil gerne have fat på dig,« prøvede kaptajnen på Singapore 351 med almindelige radiokommunikation på frekvensen 121,5 mHz. Intet svar.

Over telefonen kontaktede flyvelederen fra den ukrainske radarstation nu igen sin russiske kollega.

Det var fire minutter siden MH17 sidst havde givet lyd fra sig, og det var tid til at opsummere situationen.

»Så vi kan intet se? Og vi har intet hørt?«.

Den russiske kollega var enig.

 

Seks sekunder

De store Rolls Royce-motorer fortsatte i første omgang i 10 kilometers højde.

Men overalt i den store Boing 777 var der kaos af vragdele, tasker, iPads og telefoner. Passagerne blev kastet frem og tilbage i deres sæder.

Udenfor var det minus 44 grader og med cockpittet blæst væk har den ekstreme kulde formentlig slået de fleste af passagerne fuldstændig ud.

Det gik så stærkt.

Ét, to, tre, fire, fem. Seks. Og slut.

Det var blot seks sekunder siden, at kaptajn Choo med rolig stemme havde afsluttet opkaldet til kontroltårnet i Ukraine.

Nu var flyet ved at give op.

Klokken 13:20:05 udsendte flyets automatiske nødsystem en melding fra det særlige Emergency Locator Transmitter-system, mens flyet i flere etaper blev revet i stykker.

Meldingen er ikke et signal om hjælp. For når først dette system går i gang er det allerede for sent.

Det er et signal om, hvor vragresterne vil kunne findes.

Foto: MICHAEL KOOREN
Vis mere

Havde godkendt højde

Nogle af passagerne var først dukket op ved gate G3 i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam i absolut sidste øjeblik.

Måske stod de forgabte og kiggede på tulipaner i souvenir-butikkerne? Eller måske var det chokoladeudsalget, der var ved at koste passagerne flyturen?

Under alle omstændigheder var Malaysian Airlines tålmodige og tilgivende. Alle kom med. Og først derefter lukkede kabinepersonalet dørene, skrev 13 minutters forsinkelse i protokollen og gav kaptajnen grønt lys til at sætte kursen mod Kuala Lumpur.

Hvad var der sket, hvis flyet ikke havde ventet? Hvis flyet var kommet afsted til tiden og havde været 13 minutter længere fremme på sin flyrute?

Var MH17 blot det forkerte sted på det forkerte tidspunkt?

Selvfølgelig var det problematisk at flyve hen over Ukraine. Det vidste alle.

Flere militærfly og helikoptere var allerede i det forgangne år blevet skudt ned i den militære konflikt, men i 10 kilometers højde, 32.000 fod, var man i sikkerhed.

Det havde de ukraine myndigheder besluttet blot tre dage forinden, og få timer før MH17 forsinket forlod Amsterdam ud af landingsbane 36C sluttede de russiske myndigheder sig til opfordring:

Kommercielle fly kunne fint krydse luftrummet over krigen i Ukraine, blot det skete i 32.000 fods højde.

Intet problem.

Vingerne på hovedet

Over en række små ukrainske byer begyndte det den eftermiddag at regne med vragdele.

Mennesker stadig fastspændt til deres stole. Afrevne kropsdele. Håndbagage. Over 17 ton feriekufferter og anden baggage. Og et fly bestående af metal, aluminium og benzin på i alt 145 ton, der først brød i brænd, da det ramte jorden.

Amatøroptagelser viser først de store flammer og derefter en mørk røgsky, der langsomt stiger til vejrs.

Alle fysikkens love blev udfordret, og vragdele blev spredt over 50 kvadratmeter i nærheden af byen Hrabove som var det mikadopinde kastet af et utålmodigt barn.

Store dele af cockpittet blev fundet rundt omkring landsbyen Petropavlika.

Her lå også en stor del af taget fra Business Class-sektionen, mens gulvet til samme område blev fundet på en mark syd for byen Rozsypne.

Her lå også en af dørene til flyet.

Vingerne blev fundet med bagsiden op.

I alt nåede flyet at flyve omkring otte kilometer fra det øjeblik, hvor det blev ramt i luften.

Vragrester på jorden nær landsbyen Grabovo.
Vragrester på jorden nær landsbyen Grabovo. Foto: MAXIM ZMEYEV
Vis mere

Oxygenmaskerne

I kaoset fandt myndighederne i alt 417 mobiltelefoner og andet dataudstyr, hvor lidt over halvdelen stadig var i en tilstand, hvor de teknisk set kunne undersøges.

Ingen af dem havde billeder eller tekst, der var skrevet efter de mange metalstykker smadrede sig vej gennem flyet. Det hele er gået så hurtigt, at ingen har kunne nå at registere noget, skrive et farvelbrev eller på anden måde give et indblik i de sidste sekunder.

De hollandske myndigheder vurderer, at der fra eksplosionen til det sidste flystykke ramte jorden gik mellem 60 og 90 sekunder.

De fleste ombord enten døde eller blev slået bevistløse, mens flyet fortsat var i luften. Ingen overlevede styrtet med jorden, lyder vurderingen, men de myndighederne er ikke sikre.

Flere af de velkendte oxygen-masker var udløst, da myndighederne kom frem til vragresterne, men det er ikke sikkert om det er sket i luften - eller først efter flyet har ramt jorden.

Kun én person blev fundet livløs på jorden med en oxygen-maske korrekt trukket over hovedet. De hollandske myndigheder kan endnu ikke forklare, hvordan denne person tilsyneladende selv har fået masken på under flytstyrtet.

Et internationalt hold af specialister har endeligt identificeret hele lig eller kropsdele fra 296 af de 298 de ombord på MH17.

To personer er aldrig blevet fundet.

En prorussisk oprører nær byen Grabovo foran vragrester fra MH17.
En prorussisk oprører nær byen Grabovo foran vragrester fra MH17. Foto: MAXIM ZMEYEV
Vis mere

Undersøgelser i USA, Holland og Tyskland peger entydigt på, at MH17 blev nedskudt af prorussiske oprører i Ukraine med et russisk produceret såkaldt BUK-missil. Rusland afviser fortsat den forklaring som ren vrøvl og har fremlagt en række lettere tvivlsomme teorier, der alle fritager Rusland for ansvar.

Denne artikel bygger primært på oplysninger fra den 279 sider lange havarirapport fra den hollandske flyvemyndigheder samt en række nyhedsartikler fra tiden efter styrtet.