Den kun tre år gamle Chanel ved endnu ikke, at hendes far, Raoul Moat, er død.

I sidste uge skød han hendes mor og nye stedfar. Moderens nye kæreste døde, og 22-årige Samantha er endnu ikke rask nok til at fortælle datteren om Moats selvmord.

- Familien har allerede været forfærdeligt meget igennem, men der er stadig en frygtelig ting, de skal gøre, og det er at fortælle det til Chanel. Hun er gammel nok til at forstå, at hendes far ikke er her mere, siger et familiemedlem til The Sun.

Angiveligt har Raoul Moats to andre døtre fra et tidligere ægteskab, ni-årige Chantelle og Lexy på seks, heller ikke fået et vide, at deres far ikke er her mere.

Siden 37-årige Raoul Moat skød hendes mor, har lille Chanel været i sikkerhed på en hemmelig adresse. Moat troede fejltagtigt at Chanels nye stedfar var politimand, så efter han skød Samantha og dennes nye kæreste, erklærede han krig mod politiet og ville skyde så mange betjente som muligt.

Han fik såret én, før han lørdag skød sig selv i hovedet, efter politiet havde omringet ham i den britiske by Rothbury.