Hvem turde tro på Chloe Ayling? Ikke mange, da hun i sidste måned fortalte en af sommerens vildeste historier - at onde gangstere havde bortført hende i en kuffert for at sælge hende som sex-slave til arabere. Blondinen havde sit udseende imod sig. Men den var god nok.
Historien havde det hele. Den havde griske bortførere, en blondine, sex-slaveri, onde arabere og mange penge. Faktisk havde historien så meget, at det kneb med at tro på den.
Hovedpersonen var en britisk model, Chloe Ayling, som blev lokket til Milano og overfaldet, bedøvet med hestemedicin, proppet i en kuffert og kørt til en landsby. Gerningsmændene tilhørte organisationen Black Death, som bortførte kvinder og solgte dem som sex-slaver til arabere, og kun ved et lykketræf slap hun fri.
Sådan lød historien, og den gik i sidste måned verden rundt, og det samme gjorde en naturlig skepsis. »Hendes historie hænger ikke sammen,« skrev ét medie. »Andre modeller gør nar af hende (...) Ingen tror på hende,« skrev et andet.
Men nu viser det sig faktisk, at Chloe Ayling havde mere ret end uret. En af sommerens vildeste historier var tilsyneladende god nok.
Italiensk politi har således i denne uge offentliggjort nogle af de dokumenter, som betjente har fundet i bortførernes computere. I en fil med navnet »chloe.pdf« fandt de breve med krav om løsesum, de fandt trusselsbreve til Ayling, og de fandt breve, hvor de beskrev »Black Death,« fremgår det ifølge bl.a. Corriere Della Sera.
Politiet fandt også emails, hvor en af bortførerne beskrev sig selv som en farlig karl. Han var en tidligere guerillasoldat, som »havde slået ihjel i Irak og Afghanistan,« han ville uden videre »true, såre og dræbe ande mennesker, selv kvinder og børn,« skrev han ifølge den italienske avis.
»Dum blondine«
Det er alt sammen et rygstød til Chloe Ayling, som i den aktuelle sag har haft sit udseende og sin profession imod sig. Hun er blond og besidder en række fysiske fortrin, og som model har hun bl.a. optrådt på billeder, som fremhæver de pågældende fortrin - og da hun stod frem og fortalte sin historie, blev det hurtigt til »en dum blondine, som bare vil med i et reality-show.«
Tag f.eks. da hun i sidste måned var på britisk morgen-TV og fortalte om begivenhederne og brød sammen i gråd. Seerne mente, at det var teatertårer og tweetede i real time til programværten Eamon Holmes, at hun var en charlatan. Holmes valgte på skærmen at gå i rette med sine seere - »99,9 pct. af jer har ingen sympati med hende,« og det er skammeligt, lod han forstå.
I TV-interviewet fortalte hun, hvad hun også tidligere havde fortalt i et 16.000 ord langt interview med The Mail on Sunday, nemlig følgende:
At en fotograf ved navn Andre Lazio bookede hende til et job i Milano, Italiens modehovedstad, og hun fløj derned, og 11. juli tog hun en taxa ud til den lagerbygning, hvor fotograferingen skulle finde sted. Lagerbygningen var tavs og tom, og pludselig greb en mand hende bagfra, og en anden kom op foran hende og tvang en kanyle med bedøvelse ind i hendes ene arm.
Da hun vågnede op, lå hun i håndjern i en kuffert i baggagerummet på en bil, og bortførerne kørte hende ud til et ødebeliggende hus. To mænd bar hende ind i huset, og her blev hun smidt på gulvet og lænket til en kommode. Hun protesterede og skreg, at hun ville hjem til sin mor og lille søn i London.
I huset kunne hun kort efter høre skænderi på et fremmed sprog, og på et tidspunkt kom »Andre Lazio« umaskeret ind i værelset. »Han fortalte mig, at han var et højtstående medlem af Black Death, som bortførte unge hvide kvinde og solgte dem online til rige arabere,« som hun fortalte til Mail on Sunday. »Han fortalte mig, at bortførelsen var en fejltagelse, fordi de normalt ikke kidnapper mødre.«
Ayling bad ham om at slippe hende fri, men det kunne de ikke, for hun var allerede sat til salg online, »og der var stor interesse« for hende.
Startbuddet var 300.000 dollars, men - sagde Lazio - hvis hendes venner ville betale det samme i løsesum, så kunne hun slippe fri. Den følgende dag sendte han en email til Aylings agent i London med krav om 300.000 dollars, vedhæftet var billeder af Ayling i fangenskab, og agenten gik til politiet.
Lazio fortalte Ayling, »at han var en lejemorder for Black Death, og han viste mig to knive. Han sagde, at han bedst kunne lide at slå folk ihjel med gift. Han talte så roligt om det, at det var skrækindjagende. Han sagde, at han havde arbejdet for Black Death i fem år og tjent 15 mio. dollars,« fortalte hun til Mail on Sunday.
Sådan gik det i en lille uge, der kom ingen penge, og Lazio sagde så, at han ville køre hende til det britiske konsulat i Milano. Til gengæld skulle hun bagefter sende 50.000 dollars til Black Death, og organisationen ville uafbrudt holde øje med hende.
17. juli kørte de til Milano, og uvist af hvilken grund valgte Lazio selv at følge hende ind på konsulatet. En årvågen medarbejder overtalte ham til at blive - hvorefter ti uniformerede betjente dukkede op og anholdt ham. Da han blev ført væk, stirrede han uforstående på Chloe Ayling og rystede på hovedet.
Mytoman
Det var den første del af Chloe Aylings mareridt, og hjemme i Storbritanien begyndte anden del.
Hendes historie havde det hele, den havde så meget, at selv de britiske tabloidmedier i begyndelsen brugte ord som »måske« og »angiveligt,« og faktatjekkere kunne ikke få detaljerne til at stemme.
Hvem hulen var Black Death - politiet havde ikke hørt om organisationen. Og hvis hun vitterligt havde været gidsel, hvorfor havde beboerne i landsbyen Borgia uden for Torino så set hende på bymarkedet sammen med gidseltageren? Hun forklarede, at han havde taget hende med på markedet for at købe tøj, og hun turde ikke stikke af, for så ville Black Death sikkert finde hende.
Mens hun kæmpede med skepsis, var italiensk politi langsomt ved at få brikkerne til at passe, som Corriere Della Sera og Il Giorno nu beskriver.
Andre Lazio hed ikke Andre Lazio. Han hed Lukasz Herba, og han var en polak, som sammen med sin bror nogle år tidligere var immigreret til Storbritannien og havde slået sig ned i en forstad til Birmingham. Han havde leukæmi, sagde han, og for at få penge til behandlingen havde han taget et job som gangster i en rumænsk bande, og han havde indvilget i at holde Chloe Ayling fanget.
16. august anholdt britisk politi Herbas storebror, Michael Herba, i Birmingham, og han venter nu på at blive udleveret til Italien.
Italiensk politi arbejder ud fra en hypotese om, at hele forehavendet kun bestod af de to mænd, der er ingen terminal kræft, ingen rumænere, og at Lukasz Herba er - som Corriere Della Sera skriver - en »eventyrlysten mytoman.« Han nærede vidtløftige drømme om at gøre sig som en slags digital Blofeld, og han havde på Darknet oprettet et url med navnet »Black Death.« Han ville med bortførelsen vise, hvad han duede til, som Milano Today skriver, og »rige arabere« var, hvad han truede Ayling med.
Chloe Ayling er selv ved at vende tilbage til en ny virkelighed, hvor hun ikke skal modellere for 500 kr. og et kindkys, og i sidste uge lagde hun et »flip-you« på Instagram. Hun var iklædt en drink med sugerør og en badredragt, som kunne få selv katolske præster til at interessere sig for kvinder, og som hun skrev:
»Tak til alle, som har støttet mig hele vejen igennem (…) jeg har besluttet at fortsætte med det, som jeg elsker at gøre, og ikke give op på grund af onde mennesker. I skal ikke tage livet for givet. Pas på jer selv. Det værste kan ske, når I mindst venter det,« lød hendes råd.
Og hun har noget at have det i.
