Donald Trump vil gå over i historien som en stor fredsmægler – i hvert fald, hvis man skal tro spådommen fra den tidligere tv-vært Piers Morgan. 

Ifølge Piers Morgan kommer USAs kommende præsident nemlig til at få æren for at stoppe konflikten i Mellemøsten samtidig med, at han kommer til at afslutte krigen mellem Ukraine og Rusland. 

Det skriver The Telegraph ifølge det norske medie Børsen

Den bedrift vil ikke gå uset hen, mener han.

»Min forudsigelse, for hvad det er værd, er, at Trump vil modtage Nobels Fredspris inden for de næste to år,« Sagde Piers Morgan. 

Med Donald Trumps modtagelse af den fredelige pris, vil liberale, woke mennesker i følge den tidligere tv-stjerne bryde ud i gråd, da de »overreagerer på alt, hvad Trump siger og gør.«

Trump har selv flere gange hævdet, at han kunne afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine på 24 timer. 

Piers Morgan har en fortid som journalist på flere britiske tabloidaviser, udover at have besiddet værtstjansen på tv-stationerne CNN og ITV. 

I dag har han sit eget show på YouTube med titlen 'Uncensored'.

Han har interviewet Trump mere end 40 gange.