Mindst to personer er døde efter et knivstikkeri i Schöntal Park i Aschaffenburg i Tyskland.

Det bekræfter tysk politi nu på X.

Ofrene er en 41-årig mand og en toårig dreng.

De skriver desuden, at en person er blevet anholdt, og at der ikke er andre mistænkte i sagen. Der skal være tale om en 28-årig mand fra Afghanistan.

»Området omkring gerningsstedet er stadig afspærret. Der er ingen fare for befolkningen,« skriver politiet på X.

Knivangrebet skulle være sket omkring klokken 11.45.

Politiet er fortsat massivt til stede i og omkring parken.

Videoer fra stedet viser et stort opbud af politibiler, ambulancer og beredskabsvogne.

Aschaffenburg er en by i den tyske delstat Bayern, der er beliggende i den sydlige del af Tyskland.