AGF-fest i Parken, iøjnefaldende Brøndby-profiler - på godt og ondt - og nordsjællændere i problemer.

Hver mandag samler B.T. op på højdepunkter og lavpunkter fra den forgangne uges Superliga-begivenheder. Følg med herunder, hvor ugens skurke, helte, top og flop er blevet udpeget af panelet i B.T.-podcasten 'Transfervinduet – ugens rapport'.

FC København:
De danske Champions League-deltager, der i sidste uge fik 0-0 mod Bayern München skuffede for anden weekend i streg med et 2-1-nederlag i Parken til AGF, som effektivt havde parkeret bussen foran eget mål.

»Ser man bort fra de to hjørnespark, AGF scorer på, er FCK's præstation egentlig fin. Men de brænder alt for mange chancer i denne kamp. Nu går de så ud af efteråret med to nederlag i streg. Det er skidt,« siger B.T:-fodboldreporter Steffen Gronemann.

FC Nordsjælland:
Også for FCN havde svært ved at følge op på succes i Europa med en succesfuld præstation i Superligaen. 6-1-massakren mod Fenerbahce blev efterfulgt af 1-1 mod OB.

»I Europa moser de Fenerbahce, men så tager de til Odense, og får ikke skabt voldsomt meget. Det er OB, der er tættest på at tage sejren. Så igen taber de point efter at have spillet i Conference League nogle dage forinden,« siger fodboldreporter Jonas Dalgård.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

AGF:
Weekendens største brag fandt sted i Parken, hvor AGF snuppede tre hårdt tilkæmpede point med en 2-1-sejr efter to mål efter et par giftige Links-hjørnespark.

»Spillemæssigt var det ikke en toppræstation, men resultatet taler for sig selv, når man tager til Parken og vinder over mestrenes stjerner. De fightede den hjem med en smule held. Men det cementerer en afslutning på efteråret, som nærmest er til topkarakter med fire sejre og tre uafgjorte i de seneste syv kampe,« lyder det fra Steffen Gronemann.

Lyngby Boldklub
Nedrykningskandidaterne kunne synge sejrsang for første gange i syv kampe. Silkeborg blev sendt hjem til Jylland fra Lyngby Stadion med en 2-0-snitter. 

»De får sat en prop på den forfærdelige stime, de har haft. De spiller en sikker kamp. Med sejren får de lagt afstand til Vejle under stregen. Et vigtigt pusterum inden vinterpausen. Den vigtigste sejr i runden,« siger Jonas Dalgård.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nicolai Vallys, Brøndby IF:
Efterårets nok største profil i Superligaen viste endnu engang klassen med en flot scoring mod bundproppen Hvidovre i Brøndbys 4-0-sejr.

»Scorer igen et kanonmål. Det var endnu en skarp præstation. I alle aktioner, han har, viser han, at han er et niveau over langt de fleste i Superligaen. Han er fantastisk at se på,« siger Jonas Dalgård.

Mathias Greve, Brøndby IF:
Den tidligere Randers-profil spilede en af sine bedste kampe i gule trøje i sejren over Hvidovre, hvor han kronede en flot præstation med en laber scoring - hans første i sæsonen - med ydersiden af foden.  

«Han spiller en brandkamp, måske på en lidt billig baggrund, men efter to og et halvt svære år i Brøndby kan han godt trænge til opmuntring. Han dominerede kampen og var banens bedste. Lækkert mål,« siger Steffen Gronemann.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mathias Kvistgaarden, Brøndby IF: 
Kvistgaarden bønfaldt dommeren om at undlade ham uddele et gult kort til Daniel Stenderup. Brøndby-profilen havde nemlig 'filmet' i situationen, hvor han havnede i duel med Hvidovre-forsvareren. »Det var usportsligt og klamt,« indrømmede Kvistgaarden efter kampen.

»Det har været et tema dette efterår, at han filmer for meget og falder meget nemt. Det er indgroet i ham. Han kalder det selv en dårlig vane, og at han er skuffet over sig selv. Det har jeg aldrig set før,« siger Steffen Gronemann.

»Han siger det kun for at undgå igen at blive kaldt den største filmer i Superligaen. Han har været meget kritiseret. Tidligere har han dog afvist, at han smider sig for let,« siger Jonas Dalgård.

Adamo Nagalo, FC Nordsjælland:
»Han er en af Superligaens bedste forsvarsspillere. Men han lavede endnu en hjerneblødning. Det giver ingen mening, at han ikke bare tager bolden og clearer den eller trækker væk. I stedet skubber han Kadrii i ryggen. Han laver for mange blundere, hvor han koster point for FCN,« sige Jonas Dalgård om Nagalo, som lavede et klodset straffespark i 1-1-kampen mod OB.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vis mere