Flere biler har været involveret i et større uheld på Amagermotorvejen.

Uheldet er sket på strækningen fra Ørestad mod Avedøre mellem Kalvebodbroerne og Avedøre Holme.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Uheldet spærrer motorvejens venstre spor, og det betyder, at der i øjeblikket kun er ét farbart spor.

Politi og redningsmandskab er på stedet.

Oprydningsarbejdet forventes at være overstået klokken 13.30.