Nadal kunne ikke modstå presset fra Novak Djokovic i en vanvittig finale. Selvom han fra mandag morgen vil være at finde øverst på verdensranglisten, Novak Djokovic, var der delte meninger om, hvem der var favorit i dagens Wimbledon-finale.

Ikke desto mindre lykkedes det serberen at besejre ingen ringere end Rafael Nadal i søndagens Wimbledon-finale med cifrene 6-4, 6-1, 1-6, 6-4, og dermed vandt han sin første Wimbledon-titel.

Det startede godt for serberen, der havde styr på det hele gennem både første og andet sæt. I tredje sæt viste Nadal dog hvorfor han i syv år har været en af tennisens to konger - sammen med Roger Federer. Her bed han nemlig igen og vandt 6-1 i et sæt, hvor han både havde netrullere og linjerne med sig.

Fjerde sæt skulle dog gå hen og blive en gentagelse af første sæt, hvor Novak Djokovic lavede et servegennembrud, som altså efterfølgende viste sig at give ham sejren.

Novak Djokovic levede dermed op til sin førsteplads på verdensranglisten, som han indtager i mandag morgen. For første gang i syv år hedder etteren hverken Roger Federer eller Rafael Nadal.