Caroline Wozniacki flopper ikke, selvom hun står til at miste sin førsteplads idag, siger ekspert
Caroline Wozniacki bliver ikke den nye Dinara Safina.
Det mener den danske tennisekspert Tine Scheuer-Larsen, som er tidligere professionel tennisspiller. Dinara Safina, tog en rutsjetur ned ad verdensranglisten efter at have ligget nummer et, og i øjeblikket ser man den russiske tennispige helt nede på en 117. plads.
- Caroline er, på trods af sin unge alder, meget mere klar til verdenstoppen end Safina var, da hun lå nummer 1. Mentalt er hun meget bedre end Safina. Og så har Caroline et godt team omkring hende, som sørger for, at hun holder fokus på tennisen, som er det, der skal til, siger Tine Scheuer-Larsen til Sporten.dk.
Vi bad tenniseksperten vurdere de eventuelle konsekvenser af en mistet førsteplads:
Rent sportsligt, kommer en mistet førsteplads, ikke til at betyde det helt store for Caroline Wozniacki.
- Hun vil måske komme til at ligge og tage en lille elevatortur oppe i toppen, og det er kun naturligt. Det er egentlig fair nok, hvis Kim Clijsters kommer til at ligge nummer 1, for hun har været rigtig god i år, siger Tine Scheuer-Larsen, som også vurderer, at det ikke vil betyde den helt store forskel for hendes image.
- Det vil jo altid være federe, at ligge nummer et. Men skal man sammenligne med Roger Federer, som også ligger og skifter mellem pladserne i toppen, så er han jo ikke blevet mindre populær af at ligge nummer 2 eller 3, siger hun.
Økonomisk set kommer det, ifølge tenniseksperten, heller ikke til at ændre det store, da hun nu allerede har ligget nummer 1 én gang.
- Selvom Caroline måske mister førstepladsen, er hun stadig blandt verdens bedste, og vil derfor stadig være ligeså eftertragtet af sponsorerne, som hun er nu, vurderer den tidligere tennisspiller.
Førstepladsen bliver afgjort fredag når Kim Clijsters møder Jelena Dokic klokken 19.30.
Vilde tyskere
kommer
herop
Vilde tyskere
kommer
herop
Vilde tyskere
kommer
herop