Gorm Lundshøj har valgt, at hans to små drenge på et og tre år ikke skal vaccineres mod eksempelvis mæslinger. »De er mit ansvar,« siger han.
Gorm Lundshøj har valgt, at hans to små drenge på et og tre år ikke skal vaccineres mod eksempelvis mæslinger. »De er mit ansvar,« siger han. Foto: Privat

For mine børns skyld.

Sådan beskriver Gorm Lundshøj ræsonnementet bag hans valg om at undlade at vaccinere sine to små drenge på henholdsvis et og tre år mod eksempelvis mæslinger.

50-årige Gorm Lundshøj, der er par- og psykoterapeut, står frem med sit i formentlig manges øjne noget kontroversielle og upopulære syn på vaccination, fordi tanken om tvangsvaccination skræmmer ham.

»Tanken om, at det ikke er min afgørelse, skræmmer mig,« siger han.

Debatten om vaccination mod mæslinger er blusset op, efter verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret forældre mod at undlade at vaccinere deres børn efter et udbrud af sygdommen i Rumænien, Tyskland, Portugal og Italien, hvor det senest kostede en seks-årig dreng livet.

Den lille dreng var ikke blevet vaccineret, og derfor mener WHO, at alle lande skal sørge for, at dets befolkning bliver vaccineret.

»Hvert dødsfald eller invaliditet forårsaget af denne her sygdom, der kan undgås med vaccine, er en uacceptabel tragedie,« siger Dr Zsuzsanna Jakab, WHO Regional Director i Europa.

555555

I Italien har der siden september sidste år været krav til, at børn skal have 12 vaccinationer – inklusiv vaccinen mod mæslinger – hvis de skal optages i offentlige skoler.

Men det skræmmer Gorm Lundshøj, der går højt op i, hvad der er sundest og bedst for sine to små drenge.

»Jeg synes, der er meget hetz, men nu har jeg besluttet mig for at stå frem og åbent sige, at jeg ikke vaccinerer mine drenge, fordi tvangsvaccination skræmmer mig,« siger den 50-årige far.

Hvorfor?

»Jeg synes, det er uhyggeligt, hvis der bliver lovgivet om noget, der betyder, at jeg ikke kan sige nej til, at mine drenge skal have sprøjtet kemi, der er fremmed for kroppen, ind i deres blodbaner,« siger han.

Den 50-årige familiefar fortæller, at han opvejer sandsynligheden for, at hans børn bliver ramt af mæslinger, som han anser for at være ret lav, mod de potentielle bivirkninger som følge af vaccination.

På den baggrund har han besluttet ikke at få sine børn vaccineret – en beslutning, som hans kone - drengenes mor - er enig i.

»De bliver næppe udsat for smitten, og hvis de får dem (mæslinger, red.), er det ikke farligt på grund af, at vi generelt har et højt sundhedsniveau i Danmark,« siger Gorm Lundshøj og understreger, at han ikke er ligeglad med børneliv, og at han har tænkt sig rigtig grundigt om.

Gorm Lundshøj og hans kone Mia er enige om, at drengene ikke skal vaccineres.

Ifølge Statens Serum Institut er mæslinger heller ikke et stort problem i Danmark. I 2016 var der tre tilfælde, mens der indtil videre i år er registreret et enkelt tilfælde.

Alligevel reagerede mange af BT’s læsere voldsomt på nyheden om mæslingeudbruddet i Europa, der ifølge verdenssundshedsorganisationen i de fleste tilfælde skyldes såkaldte anti-vaccine forældre, som vælger, at deres børn ikke skal vaccineres.

I BT's artikel om nyheden indgik der en afstemning, hvor der blev spurgt: 'Kan du forstå, at nogle forældre dropper vaccinen?'. Her har kun 25 procent (5561 stemmer) svaret 'Ja', mens 75 procent (16330 stemmer) i skrivende stund har svaret 'Nej'.

sdf

Og i kommentarsporet til historien på BT’s Facebook-side langes der ud efter disse forældre, der blandt andet kaldes for ’dumme mennesker’. Derudover mener nogle, at vaccination bør være lovpligtigt, og nogle foreslår sågar at have opdelte klasser i skolen – mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede børn.

Kan du forstå, at der er mange mennesker, der mener, at man bør vaccinere sine børn – og kan du forstå deres bekymring?

»Jeg kan godt forstå det, for mæslinger bliver jo præsenteret som en meget farlig sygdom. Hvis man går med på den, kan jeg godt forstå, at man bliver bange, og at man bliver harm, hvis sådan nogle som mig undlader at vaccinere sine børn,« siger han og uddyber:

»Det virker jo så enkelt at give det lille stik, og så er alt i orden, og hvis man har den opfattelse, så kan jeg godt forstå, at man bliver forarget.«

klæ

Men kunne man ikke bare give det stik?

»Der er det mig som far, der har ret til at vurdere på vegne af mine børn, hvad der er bedst for dem. Hvis man er bange for, at ens børn skal blive skadet af mæslinger, så lader man sine børn vaccinere. Og så er mine børn jo ikke farlige, selv om de ikke er vaccinerede,« siger Gorm Lundshøj.

Når WHO går ud og advarer mod et decideret mæslingeudbrud, der koster menneskeliv, får det dig så ikke til at genoverveje din opfattelse af alvoren ved mæslinger?

»De (WHO, red.) vil gerne udrydde mæslinger på verdensplan. Det er deres ambition, og så maler de indimellem fanden på væggen med dødsfald i forskellige lande. Nu skal vi skræmmes igen.«

Men man kan vel ikke ignorere dødsfald?

»Det er jo altid fuldstændig forfærdeligt, at mennesker dør, men jeg er ikke bekymret for mine børn, og de er mit ansvar,« siger Gorm Lundshøj.

Gorm Lundshøj med sine to små drenge, Bjørn og Birk.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.