Tommy Troelsen sagde engang, at Poul Pedersens venstreben var så koldt, at de kun brugte det til at holde øllene kolde med efter kampen.

Er I med? Tommy Troelsen, tidligere supertekniker på det danske landshold og senere tv-vært. Poul Pedersen, højre wing for AIA, AGF og ligeledes landsholdet – og morfar til Viktor Fischer, der er så varm, at de kunne bruge ham til ar varme teen med i pausen.

Ikke siden Jesper Grønkjær i 2006 vendte hjem som en spiller i sin bedste alder, har FC København haft en lige så potent stjerne i truppen. Og undskyld mig, hvis begejstringen bliver for meget sådan en almindelig dag i april efter en kamp mellem nummer fire og fem i Superligaen, men måske har FC København faktisk aldrig haft en spiller, der ankom med så fuld en taske som han.

I toppen af artiklen kan du se højdepunkter fra opgøret

Altså, forleden slog han omkring en bar med FCK-fans og sagde undskyld for derbynederlaget til Brøndby, og det var sådan set bare toppen af den kransekage, han hidtil har bragt med sig ind i Superligaen.

Det må være ham, Ståle Solbakken tænker på, når han siger, at FC København til næste år skal vinde mesterskabet tilbage. For der er bare tre måneder til, det går løs igen, og som Ståle Solbakken onsdag sagde til BT, er det ikke nyindkøb, der skal løfte klubben forbi deres konkurrenter. Det er den generelle udvikling af holdet og et nyt hierarki, hvor især Viktor Fischer naturligvis skal sætte sig øverst og lede sine holdkammerater fremad.

Er det nok?

Tre måneder er ikke meget, selvom der til juli, når sæsonen igen går i gang, både er kåret en ny danmarksmester, en verdensmester og forhåbentlig foretaget de justeringer, der nu engang må til for at mane matchfixingspøgelset tilbage til Holland.

Læs også: Stjernen gjorde forskellen: Her er BTs karakterer

Onsdag aften besejrede FC København et AaB-hold uden noget rigtigt at spille for og med skadede eller karantæneramte stamspillere som Rasmus Würtz, Jannik Pohl, Patrick Kristensen, Edison Flores, Jakob Ahlmann og Jores Okore helt ude af truppen efter en ikke videre imponerende indsats.

FC København åbnede friskt og godt, pressede på og fik endelig forløsningen, da Jonas Wind lagde op til Jakob Blåbjergs selvmål (hårdt presset af Viktor Fischer) med en flot flugter. Men Jakob Blåbjerg udlignede selv til 1-1 efter et grimt drop af Stephan Andersen, der fløj helt skævt ud til Kasper Kusks hjørnesparksindlæg, og så tabte københavnerne helt pusten. AaB’s amputerede gæster fik fornyet energi, og lige dér lignede Ståle Solbakkens hold ikke et, der skal jagte guld allerede inden sommeren er forbi.

Rasmus Falk er en af dem, der lige som Viktor Fischer skal løfte holdet, og ser spændende ud på sin nye position på midtbanen ved siden af Carlos Zeca, hvor han i hvert fald er en ret anderledes figur end William Kvist. Fra den centrale position skal Rasmus Falk orientere sig hele skiven rundt og i hektiske øjeblikke giver hans bevægelser associationer til en due, der har fået nys om, at der serveres fuglefrø i samtlige fire hjørner af Rådhuspladsen, men med sin fight, sit drev og sine kreative indfald er han en af dem, der naturligvis skal bygges på. Og en af dem, der vendte kampen mod AaB.

Men det var selvfølgelig en anden, der afgjorde det. Viktor Fischer. Med sit venstre ben, varmere end morfars, hamrede han bolden i kassen foran de mest livlige fans på sektion 12, der inden kampen havde sat et banner op, hvor de gjorde det klart, at de fire nederlag til Brøndby er uacceptable. Fischer lod sig hylde med armene ud til siden. Sådan må det være, hvis han om ikke alt for længe skal løfte det her hold til et mesterskab.