Jores Okore mener ikke, FCN skylder Brøndby en gave fra sidste år, da nordsjællænderne vandt på Brøndby Stadion og tog et stort skridt mod guldet.
Om fire dage er det præcis et år siden, FC Nordsjælland havde brug for tre point på Brøndby Stadion for at holde sig til i kampen om det danske mesterskab. Den var Brøndby-fansene med på, for da de ikke selv havde noget at spille for, kunne de da glæde sig over, at FC København i det mindste ville misse guldet og billetten til Champions Leagues gruppespil.
I en underlig atmosfære, der satte sit tydelige præg på en tempofattig kamp, lykkedes det da også FC Nordsjælland at vinde 1-0 på et mål af Kasper Lorentzen, og bedre kunne det ikke være gået, hvis alle skulle være tilfredse.
Torsdag aften er det Brøndby, der har brug for tre point i kampen for overlevelse, og eftersom modstanderen er FCN, der allerede har sikret sig sølvet, kunne timingen for et hjælpende hånd dårligt være bedre. Men det kan Brøndby glemme alt om.
- Nej, vi har faktisk ikke tænkt os at lægge os ned, og jeg synes ikke, man kan tale om, at vi ’skylder en’. Som spiller kan man ikke holde med andre hold end det, man selv spiller på, og vi har også meget at spille for i FCN. Mange af os har forskellige landshold at tænke på, for vi vil alle sammen gerne være med i de kommende kvalifikationskampe. Derudover er der selvfølgelig også scouts fra andre klubber, der gerne vil se, om man kan præstere hver gang - også selv om der ikke er så meget at spille for i tabellen, siger FC Nordsjællands Jores Okore.
Han var en af dem, der var med på Brøndby Stadion den 20. maj 2012, og i lyset af den kamp forstår han godt, at der kan opstå spekulationer forud for opgøret torsdag aften.
- Det var en mærkelig kamp både tilskuer- og tempomæssigt, og det er lidt ærgerligt, for det gør, at denne her snak opstår. Men man skal huske, at de også prøvede at score, og de kunne være kommet på både 1-1 og 2-1, så nej, jeg synes ikke, vi skylder noget, siger Okore og tilføjer:
- Det ville jo også næste være matchfixing at gå ind og forære en kamp væk, og det er der ingen, der er interesserede i.
Klubejer Allan K. Pedersen kom tidligere på foråret i modvind, da han sagde, at han ville have erklæret Brøndby konkurs, hvis han var gået ind som investor, men det skal ikke forstås sådan, at han i dag ønsker klubben ned. Faktisk virker han temmelig ligeglad med Brøndby.
- Dengang udtalte jeg mig hypotetisk om, hvad jeg ville gøre, hvis jeg skulle investere. I dag er der andre, der har været risikovillige, og heldigvis for Brøndby er de kommet oven på igen. Med hensyn til, om de rykker ned eller ej, så har jeg ikke noget forhold til det. Det er jo to, der skal rykke ned, og der er Superligaen hård og ubarmhjertig, siger Allan K.
Vil det ikke både være en fordel for jer i forhold til sponsorer osv., hvis Brøndby rykker ned, og i forhold til nye spillere?
- Økonomisk tror jeg, det ville være bedst, hvis de blev oppe, men vi har ingen problemer med at få sponsorer. De senere år er det skiftet, så virksomhederne i vores område har fået øjnene op for os, og med hensyn til spillere, så er vi allerede med, når det handler om de spillere, der er interessante for os, siger Allan K. Pedersen.
Okore garanterer: Ingen gaver til Brøndby


shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Opbrud i verden
To lande
advarer
To lande
advarer
To lande
advarer
kilkaya stream group placeholder