Hvis du vil holde den frygtede demenssygdom alzheimer fra døren, er det ikke nok med krydsord og hjernegymnastik, som mange tror. Ny forskning, der i sidste uge blev præsenteret på en stor konference i Canada, viser, at det kræver en kombination af flere aktiviteter.

I dag dør hver tredje dansker over 65 år med en demenssygdom. Hvis du og din familie vil undgå denne skæbne, så skal I ifølge forskerne fra forskningsinstituttet Mayo Clinic i Minnesota variere aktiviteterne: mental træning, motion og social kontakt.

Med BT PLUS får du:

- Artikel: Udskyd tidlig demens

- Sådan forebygger du alzheimer

- Leder efter mirakelkuren

BT PLUS anbefaler også:

 


Hvis du vil holde den frygtede demenssygdom alzheimer fra døren, er det ikke nok med krydsord og hjernegymnastik, som mange tror. Ny forskning, der i sidste uge blev præsenteret på en stor konference i Canada, viser, at det kræver en kombination af flere aktiviteter.

I dag dør hver tredje dansker over 65 år med en demenssygdom. Hvis du og din familie vil undgå denne skæbne, så skal I ifølge forskerne fra forskningsinstituttet Mayo Clinic i Minnesota variere aktiviteterne: mental træning, motion og social kontakt.

At lidt hjertegymnastik ikke løser hele problemet, er overlæge ved Rigshospitalets Hukommelsesklinik Steen Hasselbalch enig i.

- Det er fint at løse sudoku, hvis man synes, det er sjovt, men man kommer ikke til at huske bedre. Man bliver bare bedre til at løse sudoku.

At være ude blandt andre mennesker og skulle aflæse ansigtsudtryk, forstå hvad de siger, svare på spørgsmål og opleve noget, det giver en enorm stimulering af hjernen.

Det er meget mere effektivt end at sidde for sig selv og løse kryds og tværs, siger han.



Sund livsstil vigtigt

En sund livsstil med middelhavskost, motion, stabilt blodtryk og kolesteroltal er også en langt mere effektiv forebyggelse. Kædet sammen med tidlig opsporing af sygdommen vil man i fremtiden måske kunne halvere antallet af alzheimerpatienter.

- Hvis man bare kan udskyde starten på sygdommen med fem år, så fjerner man halvdelen af alle tilfældene af sygdommen, siger Steen Hasselbalch.

Tidlig opsporing vigtigt

Kan man skubbe alzheimer fem år, vil mange i stedet dø af andre naturlige årsager og slippe for den omfattende byrde, som demenssygdommen påfører både patient og pårørende.

I sidste uge var verdens førende forskere samlet til konference i Canada, hvor der netop var fokus på den seneste forskning inden for alzheimers sygdom - og særligt den tidlige opsporing af sygdommen.

Indtil videre har forskere udviklet en ’tidslinje’, der kan spå, om man vil udvikle den arvelige form for alzheimer - og hvornår. Forskerne kunne se tegn på sygdommen op til 25 år før, de forventede, den ville bryde ud. Der er også gode tegn på, at resultaterne kan gælde for patienter uden den arvelige form, men det er endnu ikke gennemtestet.

Håber på kur

Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, ser positivt på den nye forskning.

- Det øger håbet om, at man kan sætte tidligt ind mod sygdommen. På den lange bane betyder det forhåbentlig, at vi kan finde en kur mod alzheimer og andre demenssygdomme.