Videoen i denne artikel har fået kritik fra Pressenævnet. Du kan læse kendelsen her.

I mere end halvandet år har Danmark og Sverige holdt øje med den samme plastikkirurg.

De undersøger endda kirurgen ved navn Waseem Ghulam for nogle af de samme problemer.

Men alligevel ved sundhedsmyndighederne i de to lande meget lidt om, hvad de hver især laver.

I Sverige får Waseem Ghulam eksempelvis alvorlig kritik for en fedtsugning, som kunne have kostet den svenske kvinde Sonja Falk livet. Det får danske myndigheder dog aldrig at vide.

Waseem Ghulam afviste at svare på B.T.s spørgsmål.
Waseem Ghulam afviste at svare på B.T.s spørgsmål. Foto: Amanda Mortensen
Vis mere

Samtidig hober patientklagerne over Waseem Ghulam sig op i Danmark, og han får i efteråret 2022 kritik for sen journalføring og manglende tilsyn af en patient. Men det får svenske myndigheder ikke at vide.

Til gengæld får de svenske myndigheder besked, da Styrelsen for Patientsikkerhed indleder en tilsynssag mod Waseem Ghulam i december 2021, og da afgørelsen falder i januar 2023, bliver Sverige også orienteret.

Styrelsen for Patientsikkerhed beslutter på baggrund af tilsynssagen at udstede et fagligt påbud og afregistrere Waseem Ghulam som kosmetisk behandler i Danmark.

»Det sker helt automatisk, når vi får afgørelsen ind i vores autorisationsregister, så går der automatisk en besked videre til de andre nordiske myndigheder,« fortæller sektionslederen i Styrelsen for Patientsikkerhed, Metta Frost.

Men hvor sanktioner over sundhedspersoner automatisk udveksles mellem de nordiske lande, så gælder det ikke nødvendigvis klagesager med kritik, og spørger man Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura, er det et problem.

»Det er et problem, fordi landene kun har kendskab til deres egne sager, og de får ikke kendskab til, at det samme gør sig gældende i rigtig mange andre sager,« siger han.

Det betyder ifølge Kent Kristensen, at en læge kan skjule sin manglende faglighed ved at operere i to forskellige lande.

»Der kan i hvert fald gå længere tid, før man bliver opdaget,« siger han.

På Citadellkliniken i Malmø har danske såvel som svenske patienter konsultationer med kirurgerne. Før Waseem Ghulam fik et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, lavede han også konsultationer i København. Selve operationerne bliver foretaget i Landskrona.
På Citadellkliniken i Malmø har danske såvel som svenske patienter konsultationer med kirurgerne. Før Waseem Ghulam fik et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, lavede han også konsultationer i København. Selve operationerne bliver foretaget i Landskrona. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det skyldes blandt andet, at der er forskel på simpel uagtsomhed og grov uagtsomhed, når myndighederne skal vurdere, om en sundhedsperson kan være til fare for patientsikkerheden.

Simpel uagtsomhed kan blive til grov uagtsomhed, hvis det viser sig, at lægen begår de samme fejl igen og igen, men det kan tage længere tid at opdage, hvis fejlene er spredt ud i flere forskellige lande, forklarer Kent Kristensen.

»Ansvarsbedømmelsen er en anden, hvis man går fra at have kendskab til en enkelt sag til fem eller syv andre sager, for så har vi jo en person, der ikke viser evne til at lære af sine fejl.«

B.T. afdækker i en ny podcast, hvordan den danske plastikkirurg Waseem Ghulam gennem de sidste fire år har trukket et langt spor af ulykkelige patienter efter sig.

Flere af hans patienter har klaget til både de danske og de svenske sundhedsmyndigheder, og de får også medhold.

Mest opsigtsvækkende er en sag fra 2021, hvor den svenske kvinde Sonja Falk fik en livsfarlig, akut blodforgiftning, efter Waseem Ghulam ved en fejl havde punkteret hendes tarm tre steder under en fedtsugning.

IVO, der er den svenske pendant til Styrelsen for Patientsikkerhed, gav Waseem Ghulam hård kritik i sagen og satte Citadellkliniken, hvor Waseem Ghulam opererede, under tilsyn.

Lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen, mener, at Danmark og Sverige i denne sag med fordel kunne have talt bedre sammen. Især i sagen om Sonja Falk.

B.T. kan af aktindsigter se, at Styrelsen for Patientsikkerhed taler med Sverige to gange.

Styrelsen orienterer deres svenske kolleger om, at de indleder en tilsynssag på den danske plastikkirurg, som opererer mange danske patienter i Sverige. Men de spørger ikke de svenske sundhedsmyndigheder, hvad de har af sager på ham. Såsom klagen fra kvinden, der kunne have mistet livet.

»Det burde de have gjort. Det er jo med til at nedtone farligheden af sundhedspersonen, at de ikke får kendskab til andre sager,« siger Kent Kristensen.

B.T. har spurgt sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed Metta Frost, om det havde været en fordel for de danske sundhedsmyndigheder at kende til sagen fra Sverige, da de behandlede tilsynssagen vedrørende Waseem Ghulam.

»Det er altid interessant at få oplysninger ind på personer, vi har i tilsyn, og det får vi også jævnligt alle mulige steder fra, sådan lidt tilfældigt, men det er ikke en del af aftalen, at man skal fortælle hinanden om klagesager i eget land,« fortæller hun og understreger, at de danske sundhedsmyndigheder har haft tilstrækkelig information til at oplyse sagen selv.

Men her kan man jo sige, at I gør Sverige opmærksom på en dansk læge, som I mener, der kan være et problem med. Samtidig træffer man en afgørelse i Sverige om, at han har udført en operation, som han ikke havde en høj nok faglighed til. Vil I som myndighed ikke være glade for at få det at vide, når I er i gang med at samle jer et billede om, hvad det er for en kirurg, I har med at gøre?

»I bagklogskabens lys er alt sådan noget rart at have fået at vide. Men uanset hvad, så er det kun behandling, der er foregået i Danmark, vi kan lægge til grund i vores sag. Vi kan ikke brede os udover grænserne og føre tilsyn med behandling foretaget i andre lande. Behandling foretaget i for eksempel Sverige håndteres af de svenske myndigheder.«

Hvorfor sender I ikke Sverige afgørelser med kritik, når I kan se, det er en sundhedsperson, der arbejder i Sverige?

»Afgørelser med kritik er afgørelser truffet hos Styrelsen for Patientklager ikke Styrelsen for Patientsikkerhed. Aftalen de nordiske lande imellem er, at vi udveksler tilsynsafgørelser med hinanden, ikke klagesager. Skulle alle klagesager udveksles ville vi drukne hinanden i information.«

Har I gjort nok i den her sag?

»Jeg synes, vi har truffet en god afgørelse.«

B.T. har gennem flere måneder forsøgt at få et interview med Waseem Ghulam om sagen.

Det har ikke været muligt, og han har i stedet sendt en række skriftlige svar.

Han skriver blandt andet, at »sagen fra Sverige er dybt beklagelig. En sjælden komplikation, som jeg tager det fulde ansvar for«.

Waseem Ghulam fastholder dog også, at han ikke har begået nogen fejl i Danmark, og at påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed handler om, at hans patientjournaler ikke opfylder de danske regler, fordi det svenske journalføringssystem er anderledes end det danske.

Han skriver ved flere lejligheder, at han mener, han er udsat for chikane af en gruppe kvinder, som har samlet sig på Facebook, fordi de ønsker gratis skønhedsoperationer.

»Den her sag handler om en personlig hetz mod mig og ikke andet,« skriver Waseem Ghulam i en mail til B.T.

B.T. har været i kontakt med de svenske myndigheder, som ikke vil stille op til interview.

I et skriftligt svar forklarer de, at de ikke er forpligtede til at underrette om sager med kritik, og at de kun underretter andre landes myndigheder, hvis en læge får indskrænket eller frataget sin autorisation.