____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hver anden danske kvinde i overgangsalderen undgår at have sex med deres partner på grund af tilstanden VA - Vaginal Astrofi. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 8000 europæiske kvinder og deres partnere.

VA er en normal tilstand, der påvirker op mod 45 procent af kvinder i overgangsalderen. Undersøgelsen viser, at 51 procent af de adspurgte danske kvinder har sex sjældnere har sex med deres partner som følge af VA, og næsten hver fjerde mente, at VA havde afsluttet sexlivet som de kender det.

Netdoktor.dk: Overgangsalderen får kvinders syn på sig selv til at ændre sig
  
VA er en kronisk tilstand hos kvinder i overgangsalderen, der betyder, at skedevæggen bliver tyndere og kan give smerter og kløe under samleje. Tilstanden kan behandles med østrogenbehandling, men mange kvinder går ikke til lægen, da de er flove over tilstanden og ikke tror den kan behandles.

- Det fremgår klart af denne undersøgelse, at alt for mange kvinder efter overgangsalderen og deres partnere unødvendigt accepterer et mindre tilfredsstillende sexliv på grund af vaginal atrofi, siger Christine Felding, der er gynækolog på Rungsted Gynækologisk Klinik i en pressemeddelelse.

Hun anbefaler alle kvinder der får tilstanden om at søge læge.

- Vaginal atrofi betragtes stadig som et tabuemne, og mange kvinder søger ikke behandling, enten fordi de er for flove til at tale med deres læge eller partner, eller fordi de simpelthen accepterer det som en naturlig del af at blive ældre, og ikke tror det kan behandles. Det er vigtigt for et par at anerkende den indflydelse, som vaginal atrofi har på deres forhold og endnu vigtigere, at tale med deres læge, da der findes effektive behandlingsmuligheder, siger hun.

Til de danske kvinders forsvar skal det dog med, at danskerne ifølge undersøgelse er de bedste blandt de ni adspurgte lande til, at snakke om VA og søge læge. Og det er en god ide at blive behandlet viser undersøgelsen.

En tredjedel af de adspurgte følte, at deres sexliv var forbedret efter de havde modtaget østrogenbehandling, og 60 procent af de danske mænd følte, at behandling af deres partnere havde givet dem mulighed for at se frem til sex.Netdoktor.dk: Læs mere om sex, hormoner, kost og motion i overgangsalderen her