De fleste mennesker husker tydeligt den første gang, de havde sex, men det er nok de færreste mennesker, der er klar over, at debuten kan sætte standarden for resten af sexlivet. På jorden bag en busk en våd aften i byen eller i drømmesengen i skæret fra de tændte duftlys.

Den første seksuelle oplevelse har mange afskygninger, men et er sikkert, og det er, at vores første samleje er noget, der følger de fleste mennesker hele livet, og som vi altid husker.Den første gang er en nøglebegivenhed på mange måder, mener sexolog Katrine Berling.

Med B.T. Plus får du:

- Gode råd til unge, der står foran sexlivet og råd til deres forældre

- Læs de kendtes sjove, pinlige og romantiske historier om deres sexdebut (bl.a. Denice Klarskov, Claire Ross Brow, Mads Christensen og Lina Rafn).




Den første gang er en manddomsprøve for mænd, og der ligger en stor præstations-faktor i det, men det er straks sværere for drenge at gøre det helt så godt, fordi de ofte kommer hurtigt første gang. Derfor er det en god ide at lære at fokusere på forspil ved at bruge hænder og tunge og finde ud af, hvordan man kan tilfredsstille en kvinde på den måde. Når han gør pigen liderlig under forspillet får han lettere ved at få lov at komme ind i hende, fordi hun slapper af. Normalt gælder det, at piger vil have et langt forspil, mens fyren bare gerne vil i gang. Men fyre bliver aldrig gode elsker ved bare at stikke penis ind, så det kan lige så godt lære med det samme. Mænd skal lære at udføre et så langt og godt forspil, at pigen til sidst skriger på, at det bliver fuldbyrdet. Så har han gjort sit arbejde ordentligt.

Skru ned for ambitionerne og tanker om hvor meget og hvor længe man skal gøre det og hvor stor man skal være. Kammeraterne presser ambitionerne op, og fyren har måske set en del porno inden han selv skal i gang med sex. Husk, at du som dreng ikke skal være en kæmpestor oksetyr.

Kondomer kan købes eller man kan få dem gratis. Som fyr er det en god ide at onanere med kondomet på inden han skal i gang med sex, fordi han så vænner sig til følelsen. På den måde kan han forberede sig til den første akt ved at finde ud af, hvordan han ruller kondomet på og alligevel beholde stivheden. Unge fyre onanerer alligevel hele tiden – det er derfor de er så trætte i skolen. Pigen kan også sørge for at have kondomet liggende, og hun skal huske at blive i situationen, så det er stadig er frækt, mens drengen ruller kondomet på under akten.