International kyssedag er den 6. juli. Før du bliver sluppet løs, får du her en lille guide til otte ting, du i hvert fald ikke skal gøre, hvis du ønsker at være en god kysser.

1. Vaskemaskinen

Så godt som ingen er interesseret i at kysse med en, der kører tungen rundt, som var det en vaskemaskine. Easy, tiger!

2. Dårlig ånde

Det er fint, du drikker kaffe, spiser hvidløg eller lugter af tyndskid ud af munden. Men helt ærligt, slug lige et par halspastiller, inden du kaster dig over din kyssepartner.

3. Den lydløse

Det gør absolut ingenting, at du kan høre, der er læbekontakt.

4. Den larmende

Nok skal du kunne høre, der er læbekontakt, men det behøver ikke være så højt, at alle indenfor en radius af 500 meter kan høre, hvad du har gang i.

5. På med læbepomaden

Vil du ikke også gerne kysses af et sæt fugtige, bløde læber? Det er i hvert fald meget bedre end et par  sprunkne, tørre nogle af slagsen.

6. Pas på bisserne

Romantisk er det ikke, hvis du lige får knaldet tænderne sammen med din udkårne.

7. For meget spyt

Synk lige en gang, før du frådende kaster dig over dit bytte. Ingen har lyst til at skulle tørre savl af ansigtet efterfølgende.

8. Vær varierende

Det gør ikke noget, hvis du prøver lidt forskellige teknikker af. Kast dig ud i det!

Hvis du følger disse punkter, kan du ikke gå galt i byen (med mindre din partner ikke har læst disse råd). Ready, set, kiss!