'Aktuelt har vi ingen strømper, hvis en af vores kvinder beder om det.'

Det er i øjeblikket svært for Reden Københavns kvinder at holde varmen i en kold tid.

Beholdning af vintertøj er nemlig 'meget lav,' skriver stedet, der fungerer som et frirum for kvinder i misbrug og prostitution, på Facebook.

I opslaget opfordrer de derfor til, at man kommer forbi med både varmt tøj og vinterstøvler, hvis man vil være behjælpelig med at klæde kvinderne bedst muligt på.

Og hjælpen er der i den grad brug for.

Situationen i Reden er nemlig ekstra desperat i år, skriver TV 2 LORRY.

»Vi står løbende og mangler tøj, men vi er desperate i år, fordi vi ikke har noget varmt tøj at give til kvinderne,« siger Pernille Nørlev, leder af Reden København, til mediet.

Hun fortæller desuden, at situationen er anderledes i år, fordi der har været færre donationer, end der plejer.

Derfor håber Pernille Nørløv, at opslaget på Facebook kan få flere til at donere til de mellem 20 og 40 kvinder, Reden servicerer om dagen.

Hvis du eller din virksomhed ønsker at støtte Reden København med enten pengedonationer, tøj, makeup eller andre ting, så kan du læse mere HER.