Den danske natur rummer talrige arter, som forskerne helst så sendt ud af landet.
Det er udenlandske arter, som er i fuld gang med at udkonkurrere det lokale plante- og dyreliv. Se her listen over de ti største skurke i den danske natur.
Seniorforsker Beate Strandberg fra Institut for Ecoscience – Terrestrisk Økologi på Aarhus Universitet har været projektleder på en ny rapport.
Her har forskerne på vegne af Miljøstyrelsen undersøgt, hvilke invasive arter der har den største negative indvirkning på den danske natur.
Invasive arter er dyr og planter, der af mennesker spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på de hjemmehørende arter og økosystemer. Altså de ikke-hjemmehørende arter, der gør mest skade på planter og dyr i Danmark.
»Arterne, der topper vores liste, skader vores hjemmehørende biodiversitet, men behøver altså ikke være til stor gene for mennesker,« fortæller Beate Strandberg.
»Der kan sagtens være andre ikke-hjemmehørende arter, der kan være til voldsom gene i ens hjem eller have, men som ikke er kommet med i top-10 på vores liste,« fortæller forskeren.
Det gælder for eksempel iberisk skovsnegl (dræbersnegl), der kan rasere både køkkenhaver og prydplanter, men ikke på nuværende tidspunkt har stor negativ effekt for arterne i naturen.
Forskerne har kigget på godt 2.500 arter, som ikke er naturligt hjemmehørende i den danske natur, men som er blevet bragt hertil af mennesker – enten tilsigtet eller utilsigtet.
»77 af disse arter opfylder de krav, som Miljøstyrelsen har opstillet, for at en art kan kaldes invasiv,« fortæller Beate Strandberg.
Nogle arter udvikler sig over tid, så de går fra tidligt i et introduktionsforløb at leve nogle få steder til at sprede sig mere og mere for eventuelt at blive et stort problem.
»Miljøstyrelsen har bedt om listen og det bagvedliggende arbejde, fordi de skal bruge den til at prioritere og planlægge deres indsats. Altså, hvilke arter der er behov for at forvalte, og hvor de skal sætte ind,« fortæller Beate Strandberg om baggrunden for rapporten.
Her er rapportens top-10 over de invasive arter, der har den største negative påvirkning på den danske biodiversitet:
10. Mårhund
Stammer fra Østasien. I Danmark har mårhund været holdt i pelsfarme, dyreparker og af private, som kæledyr, siden midten af 1970erne. Blev første gang observeret i naturen i 1980 ved Vejle. Fra 2010 til 2020 steg antallet af mårhunde indberettet til vildtudbyttestatistikken fra 136 til over 11.000, men faldt igen i 2021 til under 9.000. Den udgør en trussel over for fugle og små pattedyr, der ikke er vant til mårhunden. Den er en god svømmer og kan nå områder, hvor ræve for eksempel aldrig kommer.
Desuden kan den have rabies samt rævens dværgbændelorm (Echinococcus multiloculus), der kan være dødelig for mennesker.
9. Sortmundet kutling
Den stammer fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Man mener, at den er kommet hertil via ballastvand i skibe. Den blev første gang observeret i Østersøen i 1990 i Gdansk-bugten i Polen. I 2008 blev den første sortmundet kutling fanget i dansk farvand, men de næste to år eksploderede antallet.
Det vides endnu ikke præcis, hvad konsekvenserne af dens ankomst til danske farvande vil være. Man frygter, at den vil have negativ indvirkning på bestanden af skrubber, ål og rejer i Østersøen samt ørreder i de danske åer.
8. Amerikansk ribbegople (dræbergople)
Stammer fra den nord- og sydamerikanske østkyst, men menes at have fundet vej til Europa via ballastvand. I Danmark er den blevet observeret fra den sydlige del af Nordsøen og op til Skagerrak og Kattegat.
Den blev i 1980erne observeret i Sortehavet, hvor det førte til et sammenbrud af fiskeriet af ansjoser og brislinger. Ribbegoplen åd fiskenes føde samt deres æg og larver. Det frygtes, at noget tilsvarende kan ske i Danmark.
7. Asketoptørre-stilkskive
Svampen kommer fra Asien. Blev i 1990erne observeret i Polen og er i dag almindelig i Danmark, især i den østlige del af landet.
Som navnet antyder, kan den kun inficere asketræer. Dens angreb skaber bedre forhold for andre svampe, insekter og leddyr tilknyttet døende og dødt ved. Inficerede træer mister ofte bladene i august og september.
6. Almindelig vandpest
Stammer fra Nordamerika og blev først gang fundet i naturen i 1870 i Sønderjylland. Den bruges ofte i akvarier og har spredt sig, når folk har tømt akvarier i søer og åer.
Den kan i løbet af meget kort tid dække vandflader og forhindre sollyset i at trænge ned i en sø. Derved dør bundvegetationen, og artens store biomassetilvækst gør samtidig, at der ophober sig store mængder døde vandpestplanter i vandet.
5. Rynket rose
Stammer fra det nordøstlige Asien og kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet som prydplante. I 1875 blev den første gang observeret vildt i Danmark. I dag vokser den i alle egne af Danmark og har specielt invaderet mange strande og kystområder.
Problemet med planten er, at den sætter så mange og tætte rodskud, at den udkonkurrerer den naturlige vegetation i området. Samtidig skygger den for lyset, så andre arter fortrænges. Det går ikke kun ud over planter – også dyr forsvinder, når deres værts- og fødeplanter udkonkurreres.
4. Brun rotte
Stammer fra Østasien og dukkede op i Danmark i 1700-tallet, formentlig ankommet med skib. Den er vidt udbredt i dag og findes i hele landet.
Rotten er en stor konkurrent til andre smågnavere og kan fortrænge dem helt. Den kan også lokalt, hvor den forekommer i høje tætheder, udrydde plantearter, hvirvelløse dyr, krybdyr og fugle samt forårsage ødelæggelse og skade på afgrøder, fødevarer, elkabler, kloaknettet og bygninger. Desuden er rotten frygtet som sygdomsspreder.
3. Bjergfyr
Træarten stammer fra Central- og Sydeuropas bjergegne og blev indført i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Den er i stort omfang udplantet på heder og klitter og har herfra spredt sig til det meste af landet. Bjergfyr udgør især et problem på heder og i klitområder, hvor den kan skygge andre arter bort og ændre økosystemet. Hvis man ikke bekæmper arten, vil heder og klitområder vokse til i skov.
2. Stillehavsøsters
Stammer fra Stillehavet ved Japan og Sydøstasien. Den er indført til Europa til akvakultur og er spredt herfra. Den blev første gang spottet herhjemme i 1996 i Vadehavet. I dag er den almindelig i Vadehavet og kan også findes i Limfjorden, Isefjord og Horsens Fjord.
Problemet med den er, at den danner rev, der overgror for eksempel muslingebanker og gør den i stand til at udkonkurrere andre arter. Flere steder er det set, at den har overtaget blåmuslingebanker. Blåmuslinger er føde for mange edderfugle, strandskader og sølvmåger, men de kan ikke æde stillehavsøsters, da deres skaller er for tykke og hårde.
1. Kæmpebjørneklo
Kommer fra Kaukasus og blev indført i botaniske haver i 1860erne. I Danmark vokser den overvejende i fugtige områder som moser, enge og langs åer, men kan også findes på mere tørre områder som overdrev og industrigrunde.
I Danmark danner arten store monokulturer og fortrænger andre plantearter. Fugle og for eksempel jordbundsdyr (regnorme og små leddyr) påvirkes også negativt, mens påvirkningen af insekter (bestøvende insekter, myrer, lus) og svampe er mere variabel.
Dens saft indeholder furocoumariner, der gør huden ekstremt følsom over for sollys, så man risikerer at få blærer og brandsårsagtige skader. Som den eneste invasive plante er den omfattet af lovgivning, så ejere af arealer skal bekæmpe planten.
