Lægefagligt råd advarede for tre år siden Region Midtjylland om det høje antal benamputationer.
Region Midtjylland kunne og burde have reageret tidligere på, at antallet af benamputationer lå meget højere end i resten af landet.
Det mener Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, efter at have læst en redegørelse fra regionen.
Den fortæller blandt andet, at regionen allerede i juni 2019 fik en henvendelse fra Det Tværfaglige Specialeråd for Karkirurgi om, at der var noget galt.
»Det peger i retning af, at man på et tidligere tidspunkt havde mulighed for at gribe ind og ændre den praksis, der var, hvis det var sådan, at man havde reageret på henvendelsen fra specialerådet,« siger Kent Kristensen til DR.
I slutningen af april kom det frem, at op mod 90 patienter fra Region Midtjylland årligt kunne have undgået at få amputeret et ben, fordi de fik for sen behandling af blodpropper eller åreforkalkninger.
Det tal blev nedjusteret til årligt 47, da det tirsdag kom frem, at der ifølge regionen var sket en fejl i forbindelse med optællingen.
Rapporten kom altså først i dette forår til trods for, at Det Tværfaglige Specialeråd altså 3. juni 2019 skrev til regionsledelsen, fordi man undrede sig over, at antallet af benamputationer lå meget højere end i resten af Danmark.
I redegørelsen forklarer ledelsen dog, at man anså henvendelsen for at være et indspark til den nye hospitals- og sundhedsplan og ikke det, der i fagsproget hedder en 'early warning'.
Der er torsdag indkaldt til et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde i Region Midtjylland, hvor amputationerne er på dagsordenen.
Formanden for Region Syddanmark, Anders Kühnau, siger til DR, at regionsrådet ikke blev gjort opmærksom på de ekstraordinært mange amputationer i 2019.
Jyllands-Posten fortæller, at Patienterstatningen allerede tirsdag modtog den første klage fra en benamputeret patient i Region Midtjylland.
Det forventes, at sagen om benamputationerne kan ende med omkring 500 klager fra patienter, der føler, at de har fået mangelfuld behandling.
Ifølge Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen, kan hver sag medføre en erstatning på 100.000 kroner eller mere.
/ritzau/
