Radioværten Maria Fantino er ikke ene om at have oplevet sexisme fra en tidligere DR-redaktør. Det fortæller en af hendes kollegaer i det store mediehus.
»Maria Fantino var ikke den eneste. Allerede i 2017 klagede jeg over ham,« siger Sara Bovin, der er radiovært på P3-programmet 'Tværs', til B.T.
Hun taler om den tidligere redaktør i DR, der efter flere klager på DR fik nye chefjob andre steder i mediebranchen.
»Jeg er rystet over, hvordan DR håndterer det her. At man bare har set en smule igennem fingrene med de her ting,« siger hun.
Ifølge Sara Bovin gik hendes klage på, at manden havde kaldt hende 'en skøge', fordi hun har børn med to forskellige mænd.
Derudover havde han delt en fortrolig oplysning om, at en anden chef ikke længere var ansat, og derefter forsøgt at pumpe hende for oplysninger, fortæller hun.
Redaktøren fik ifølge Sara Bovin allerede i forbindelse med hendes klage i 2017 en advarsel. Hvilken del af klagen, han fik advarslen for, blev hun aldrig orienteret om.
Ud over at få en advarsel blev manden bedt om at skrive en skriftlig undskyldning til Sara Bovin. Og så blev hendes program fjernet fra hans portefølje. Men manden fortsatte i samme stilling.
»Det undrede jeg mig en del over dengang,« siger hun og uddyber:
»Ligesom en pædofil ikke må have med børn at gøre, bør en redaktør, der sidder i en høj stilling og har udnyttet sin magt på bekostning af andre, heller ikke kunne fortsætte med at have ansvar,« siger Sara Bovin.
Derfor gik hun til sin tillidsrepræsentant, som begyndte at undersøge, om der var andre kvinder, der havde ubehagelige oplevelser med samme mand.
Og her er det så, at radioværten på P3-programmet 'Curlingklubben' Maria Fantino kommer ind i billedet.
I podcasten 'Genstart' fortalte hun for to uger siden, hvordan den pågældende redaktør til en fest havde sagt, at han ville have, at hans kæreste og Maria Fantino 'skal kneppe, og at han ville kigge på'.
Da manden kunne have indflydelse på Fantinos videre karriere, valgte hun i situationen bare at gå væk uden at sige noget til ham.
Da tillidsrepræsentanten senere begyndte at indsamle eksempler på sexisme, valgte Maria Fantino at stå frem med navn på en fællesklage.
Men i stedet for, at redaktøren blev 'fyret med bulder og brag', som Maria Fantino havde håbet, skiftede han upåvirket job og truede Maria Fantino med en injuriesag, fremgår det af podcasten.
Nogle år for sent
Sara Bovin har i de år, der er gået siden klagen i 2017, aldrig fået tilbudt hjælp eller hørt fra nogen chefer.
»Der er ingen, der har spurgt, hvordan jeg egentlig har det med, at jeg kunne møde ham hver eneste dag på Indre Gade (en gang på DR i København, red.),« siger hun.
Først efter Sofie Linde og andre kvinder i mediebranchen begyndte at stå frem med deres historier, skrev en tidligere chef til hende, at hun endelig måtte kontakte ham, hvis hun havde brug for at vende alt det, der var sket.
»Nu begynder cheferne at ringe. Det er bare nogle år for sent. Det var i 2017, jeg gjorde opmærksom på de her ting,« siger hun.
Hun ville ønske, at der i forbindelse med denne type personalesager kom nogle eksterne folk og behandlede sagen.
»Dem, der er en del af problemet, kan selvfølgelig ikke undersøge sig selv,« siger hun og uddyber:
»Nu kan man jo igen læse, at en ny personalesag (omhandlende Mads Aagaard, red.) i DR ikke er stoppet i tide. Det bevidner bare, at håndteringen af de her sager er utrolig dysfunktionel internt i DR. Ledelsen i DR burde om nogen kende til deres principalansvar (en arbejdsgivers ansvar for de ansattes skadegørende handlinger, red.).«
Hun savner også en form for støtteforløb til ansatte, som gennemgår en personalesag.
»Der blev aldrig fulgt op på min trivsel. Jeg har følt mig ekstremt alene med det her,« siger hun.
Derudover spøger de uoverskuelige konsekvenser, når man tager bladet fra munden.
Hun har været løstansat i DR, siden hun var 21 år. I dag er hun 36. Og hun er efter sin barsel lige blevet orienteret om, at hun er taget af programmet 'Tværs'.
Til december udløber hendes nuværende kontrakt.
»Hvad betyder det for min karriere fremover, hvis man 'gør sig besværlig' – hvis man er en af dem, der stiller spørgsmål og er kritisk?« spørger Sara Bovin sig selv.
Hun var i 2017, da hele klagesagen kørte, med i et program på DR, der netop handlede om sexisme. Dengang turde hun ikke sige noget. Til allersidst fik hun dog tilføjet 'og det sker jo også på arbejdspladser'.
»Jeg var virkelig bange for at kritisere min arbejdsplads, for jeg har jo selv været en del af DR's svingdørskultur, siden jeg var 21 år,« siger hun og uddyber:
»De korte, tidsbegrænsede ansættelser gør, at folk er enormt utrygge. Man har ikke nogen sikkerhed og er hele tiden lidt på prøve.«
Hun ville derfor også ønske, at man i mediebranchen havde modet til at bakke hinanden op og holde ledelsen ansvarlig for 'de ødelæggende strukturer'.
»At vi ikke er bange for at tage diskussionen. Det skylder vi den næste generation i vores branche,« siger hun.
Det samme gælder hendes arbejdsplads, DR.
»DR har et stort uddannelsesansvar. Vi har en masse unge mennesker, der kommer ind. Og sådan som det kører nu, skulle hverken min søn eller datter arbejde der,« siger Sara Bovin.
B.T. har uden held forsøgt at få fat i den tidligere DR-redaktør. DR kan hverken be- eller afkræfte, at redaktøren allerede fik en advarsel i forbindelse med Sara Bovins klage, men oplyser, at redaktøren opsagde og fratrådte sin stilling i DR 30. april 2018
På grund af lovgivningen kan de ikke oplyse om eller gå ind i konkrete personalesager eller sanktioner.
»Men det er altid trist og noget, vi tager meget alvorligt, hvis nogen ikke føler, der er handlet på bedste vis i den givne situation. Vi lærer ligesom resten af mediebranchen af det, der sker i denne tid,« siger Niels Ammitzbøll, underdirektør i DR Økonomi.
Er der brug for en ekstern enhed, der undersøger de her personalesager, eksempelvis klager over chefer?
»Når vi håndterer personalesager i DR, så trækker vi allerede i de vanskelige sager på ekstern advokatbistand. Og vi har også besluttet at trække på eksterne rådgivere i forhold til spørgsmålet om seksuel chikane og sexisme. Vi er klar over, at vi naturligvis altid kan blive bedre til at håndtere disse sager, så det har vi fuldt fokus på,« siger han.
Er det en fejl, at der ikke bliver taget hånd om den krænkede parts trivsel efterfølgende?
»Det er rigtig trist, at hun oplevede, at der ikke blev taget hånd om hende, efter hun gik til ledelsen. Vi ved, at der er meget på spil for alle involverede i denne type sager. En del af det er at følge op på trivselen. Det gør vi allerede meget ud af, men det er klart, at det skal vi have endnu mere opmærksomhed på fremover,« siger han.
Kan I genkende, at der på DR grundet mange unge ansatte og korte, tidsbegrænsede ansættelser hersker en kultur, hvor det er sværere at stå frem med personalesager?
»Vi har i det adfærdskodeks, som netop er sendt i høring til alle medarbejdere i DR, klart sagt, at hvis man er i en magtposition, har man et særligt ansvar for at holde sig på lang afstand af andres grænser, for det kan være svært at sige fra, og det må aldrig være op til den krænkede part alene at sige, hvor grænsen går,« siger Niels Ammitzbøll.
Han fortæller, at DR i et samarbejde med medarbejderrepræsentanterne og eksterne rådgivere lige nu er ved at ændre retningslinjer for håndtering af den type sager, som skal gøre det mere trygt at henvende sig.
»Alle – også hvis man er ung eller tidsbegrænset ansat – skal vide, at der er et sted, hvor man trygt kan fortælle om sine oplevelser. Og findes det sted ikke i dag, så må vi skabe vi det.«
