Der er brug for en ny sprogprøve, hvis vi skal løse problemet med de mange læger, som taler dårligt dansk på sygehusene. Det mener Maria Jensen, der har undervist udenlandske læger i dansk i 12 år.

»Den prøve, som bliver brugt til lægerne i dag, er ikke god nok. Man har taget den nemme løsning og givet de udenlandske læger en test, som allerede eksisterer, dvs. at den på ingen måde er målrettet sundhedspersonale,« siger Maria Jensen, der arbejder som sprog- og kommunikationskonsulent ved Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark.

»Man burde indføre en særegen sprogtest, når det nu er så essentielt, at de udenlandske læger kan kommunikere med patienterne,« understreger hun.

I dag er det nemlig sådan, at læger, der ikke er EU-borgere, skal igennem testen 'Prøve i Dansk 3' for at kunne søge autorisation i Danmark.

I 12 år har Maria Jensen arbejdet som underviser i dansk. Hun forklarer, at en ny landsdækkende sprogtest vil kunne hjælpe udenlandske læger med at lære dansk. Vis mere

Maria Jensen forklarer, at 'Prøve i Dansk 3' ikke egner sig til lægerne, eftersom en stor del af deres arbejde består i at kommunikere med patienterne:

»Prøven tester ikke lytteforståelsen hos den udenlandske læge, og det går jo ikke. Lægen skal kunne forstå, hvad patienterne siger.«

Sidste år fik 275 læger fra tredjelande autorisation i Danmark. Det viser tal, som B.T. har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men sprogprøvens indhold er ikke det eneste problem, hvis man spørger Maria Jensen.

EU-borgere skal nemlig slet ikke testes i dansk for at få autorisation i Danmark, og det er en fejl.

»Lige nu er det op til de enkelte hospitaler at beslutte, om læger fra EU overhovedet skal testes i dansk, samt hvor meget sprogundervisning de skal have, og det skaber svingende kvalitet på de enkelte sygehuse.«

Som et af de få sygehuse i landet har Sygehus Lillebælt lavet en skræddersyet sprogtest til alle deres udenlandske læger.

»Uanset nationalitet eller erfaring skal deres sprog testes. Det gør vi indledningsvis, så vi er sikre på, at de ansatte kan ordentligt dansk.«

Når lægerne er blevet testet og udvalgt, vil de efterfølgende starte i et intensivt sprogforløb.

»Undervisningen fungerer således, at der først er indslusning på hospitalet efter to måneder. De første otte uger skal de kun modtage sprogundervisning og lave lektier. Derefter bliver de gradvist involveret på sygehuset.«

Sygehus Lillebælt har valgt denne model for netop at undgå, at lægerne kommer ud på afdelingerne, før de kan kommunikere ordentligt med patienterne.

I sidste uge kunne B.T. fortælle, at næsten hver fjerde er 'utilfreds' eller 'meget utilfreds' over udenlandske hospitalslægers evne til at tale dansk.

Maria Jensen genkender problematikken:

»Jeg har oplevet på andre hospitaler, at folk kan gå mange år i systemet uden at kunne lægedansk. Det skyldes, at de kurser og prøver, der tilbydes, simpelthen ikke er gode nok.«

Derfor mener hun også, at Sygehus Lillebælts model bør benyttes over hele landet.

»Det har faktisk undret mig, at vi har fået så få klager over vores udenlandske læger - men jeg tror, at det er på grund af kommunikationen. Vores læger er trænet i at håndtere det danske, og de kan tricks til at få patienten til at slappe af.«