'Du skal tage pillerne de næste fem dage.'

Beskeden er simpel, men det kan være svært at forstå, hvis det er en udenlandsk læge, som fremlægger diagnosen på gebrokkent dansk - og det frustrerer patienterne.

Næsten hver fjerde er 'utilfreds' eller 'meget utilfreds' over udenlandske hospitalslægers evne til at tale dansk.

Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, som YouGov har lavet for B.T.

Arkivfoto. Den store læge mangel har fået flere udenlandske læger til at pakke deres kittel i kufferten og flytte til Danmark. Men der er problemer med at kommunikere med patienterne på dansk, fortæller flere organisationer og foreninger.
Arkivfoto. Den store læge mangel har fået flere udenlandske læger til at pakke deres kittel i kufferten og flytte til Danmark. Men der er problemer med at kommunikere med patienterne på dansk, fortæller flere organisationer og foreninger. Foto: Lars Helsinghof Bæk/Ritzau Scanpix
Vis mere

De adspurgte danskere i undersøgelsen er alle blevet behandlet på et eller flere hospitaler inden for de seneste 12 måneder.

Men kommunikationsproblemerne bliver også genkendt i organisationer og patientforeninger rundtomkring i landet.

I Sønderborg forklarer lokalformanden i Ældre Sagen, Per Jens Plambeck, at der ifølge hans vurdering er sproglige problemer hos et stort antal udenlandske læger i Sønderjylland.

»Vi bliver ofte kontaktet af ældre patienter, som føler sig utrygge, når de ikke kan forstå, hvad lægen, som behandler dem, siger. Vi modtager derfor flere henvendelser fra ældre, som vil have en bisidder eller en hospitalsven med under konsultationen,« siger Per Jens Plambeck.

Ældre Sagens mange frivillige bisiddere har til opgave at bistå den ældre ved samtaler med for eksempel læge eller kommune.

Bisidderen må ikke rådgive, men kan derimod hjælpe med at forklare, hvad der bliver sagt.

Per Jens Plambeck fortæller, at bisidderne rent faktisk kan redde liv, da kommunikationsbarriereren mellem den ældre borger og de udenlandske læger somme tider resulterer i fejlbehandlinger.

»Det går galt, når de ældre ikke forstår lægens instrukser. Hvis de har fået besked på at tage pillerne i fem dage, men ikke kunne forstå, hvad der blev sagt, så kommer de til at tage pillerne i al for lang tid.«

Den oplevelse genkender lokalformand Palle Vennekilde hos Ældre Sagen i Odense.

Han pointerer, at det særligt går ud over de ældste og svageste patienter, når lægerne ikke taler godt dansk.

»De patienter, som er friske nok, vil bare bede lægen om at gentage forklaringen, men de, som er mere svage og forvirrede, får problemer.«

På grund af lægemanglen er vi i stigende grad afhængig af udenlandske læger i Danmark.

Særligt sygehuse i udkantsområder mærker problemerne med at rekruttere læger nok og må derfor ansætte mange udenlandske læger.

Formanden i Patientforeningen Danmark, Anette Ulstrup, er glad for de udenlandske lægers hjælp, men hun mener også, at der er brug for tiltag, så kommunikationen med patienterne forbedres.

»Hospitalerne må indføre noget undervisning eller nogle test, og så må lægerne blive bedre til at sikre sig, at patienterne forstår, hvad de siger,« forklarer Anette Ulstrup.

Også hos Alzheimerforeningen efterspørger formand Nis Peter Nissen mere fokus på kommunikative kompetencer hos lægerne:

»Vi ser desværre eksempler på, at patienterne simpelthen ikke forstår, hvad lægen siger, og det er bare ekstra problematisk, når vi har med sårbare patienter, som er syge i hjernen, at gøre,« siger Nis Peter Nissen og uddyber:

»Så må vi gøre som i Sverige og indføre nogle bindende standarder for, hvilke kompetencer man skal have som sundhedspersonale. Så vi kan være sikre på, at de kan tilstrækkeligt dansk.«

I dag er det regionerne selv, der afgør, hvordan deres europæiske læger får de nødvendige kundskaber i dansk.

Kommer lægen fra lande uden for EU, er det et nationalt krav, at lægen består Dansk 3 sprogprøven, der består af tre dele.