Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I en russisk lørdagsskole i Odense sidder børn fra Ukraine side om side med børn fra Rusland.

Skolen er drevet af den dansk-russiske forening Sputnik, og skolelederen – den danskgifte russer Olga Hansen – står i et dilemma.

For på den ene side vil hverken hun eller skolen offentligt vælge side i krigen, som på den anden side påvirker størstedelen af foreningens medlemmer.

»Vores mening i forhold til konflikten er meget klar. Vi hader krige,« siger skolelederen.

Hun understreger, at skolen og foreningens mål er at samle dem, der vil lære det russiske sprog. Uanset hvor man kommer fra.

For i realiteten har flere af foreningens medlemmer rødder på tværs af tidligere sovjetlande, som har været i konflikt med hinanden.

»I Rusland er der et ordsprog, der lyder 'Hellere dårlig fred end god konflikt.' Det hæfter vi os også ved,« siger skolelederen.

Skolens viceleder, georgiske Viktoria Mishvelia, oplevede selv at have rødder på hver sin side af en konflikt, da Rusland i 2008 invaderede Georgien.

»Jeg græd i min egen lejlighed, jeg kunne ikke noget som helst. Min mor er russer, min far er georgier, det er som at skære et menneske i halv,« siger hun.

Derfor ved hun også, at skolen med sit princip om neutralitet står overfor en stor opgave, hvis skolebørnene lørdag formiddag spørger ind til krigen. Langt de fleste af børnene er nemlig under 10 år.

»Vi har vores retningslinjer for, hvad vil vi gøre. Vil vil undgå at eskalere det og forklare, at der er forskel på at være russisk og politisk,« siger Viktoria Mishvelia.

I de fem år, hun har været en del af foreningen Sputnik, har hun aldrig oplevet konflikter med rod i nationale forhold. Derfor er hun også fortrøstningsfuld nu, hvor medlemmerne kan få særligt brug for at finde støtte i hinanden.

»Det er mega svært. Det er sindssygt svært, for man kan ikke lade være med at græde inde i sig selv. Det er en frygtelig situation,« siger hun og fortsætter:

»Der er flere, hvor mor er russer, og far er ukrainer. Hvad skal man så gøre? Hvem skal man holde med? Det er svært – også for de mennesker, der bor her.«

Andre læser også