Det kan godt give et stik i maven, når guldklumpen skal afleveres i vuggestuen eller hos dagplejen om morgenen. Det er der flere og flere forældre, der tager konsekvensen af.
Antallet af børn, der ikke går i institution, men bliver passet hjemme hos mor og far, er alene i Aarhus Kommune steget fra cirka 916 børn i 2015 til cirka 1.231 børn i 2021. Andelen er vokset fra 4,9 procent til 6,17 procent.
Det viser tal fra Aarhus Kommune baseret på det samlede antal børn i alderen ti måneder til seks år sammenlignet med antallet af børn tilmeldt dagtilbud, institutioner og private pasningsordninger.
Og det er altså på trods af, at der i Aarhus Kommune ikke er tilskud til hjemmepasning. Det er 100 procent for forældrenes egen regning, når de vælger at passe deres barn hjemme.
En af dem, der har fravalgt kommunens dagtilbud, er Stine Athena Fredsøe fra forstaden Lystrup.
»Det virker forkert at få børn for så at gå på arbejde og være væk fra dem hele dagen, indtil man har tid til at hente dem overstimulerede, trætte og skrigende klokken 17. Vores store søn græd nærmest hver morgen, når vi afleverede ham i vuggestuen, og det føltes forkert at overlade ham til fremmede på den måde, så da vi fik vores lille datter, valgte jeg at gå hjemme med hende,« siger hun.
Der findes ikke landsdækkende tal for, hvor mange forældre der hjemmepasser deres børn. Men ifølge flere forskere har tallet været stigende de seneste par år.
»Den danske pasning har historisk set bygget på tillid mellem forældre og institutioner, men den kontrakt er i nogen grad blevet brudt. Efter flere års nedskæringer på området og den debat, der har været i kølvandet på blandt andet tv-udsendelser om vuggestuer, har nogle forældre mistet tilliden til, at kvaliteten af dagtilbuddene er gode nok,« siger børneforsker Charlotte Ringsmose, der er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.
Hun peger også på, at mange kommuner i dag opretter store dagtilbud, selvom langt de fleste forældre foretrækker mindre tilbud, ligesom det kan være svært for forældre at få plads i den institution, de har udset sig, på grund af ventelister.
I september 2021 blev der oprettet en ny forening for hjemmepassende forældre, Hjemmeforældrenes Landsorganisation.
Astrid Dyrborg fra foreningen fortæller, at hun tror, vi endnu ikke har set toppen af antallet af hjemmepassere.
»Vi mærker helt tydeligt, at det er blevet mere socialt acceptabelt at gå hjemme og passe sit barn. Det er en bølge, der er et modsvar til den debat, der har været om minimumsnormeringer, hvor mange har fået øjnene op for, at dagtilbudsområdet er udsultet. Og så er det en erkendelse af, at det er hårdt at leve i et hamsterhjul og svært at skabe balance og ro med to fuldtidsjob i familien,« siger hun.
Der er meget lidt forskning på området, så det er svært at sige, præcis hvilke forældregrupper det er, der vælger hjemmepasning. Men i langt de fleste tilfælde er det moren og ikke faren, der bliver hjemme med barnet.
Og det kan have konsekvenser for ligestillingen, understreger Grethe Kragh-Müller, der er børnepsykolog, lektor og forsker i daginstitutioner ved Aarhus Universitetet.
»Der er andre aspekter end bare børnepasning – det er også et spørgsmål om kvinders liv. Den ligestilling, man som kvinde har opnået, risikerer at lide et knæk. Både når det kommer til senere jobmuligheder, lønniveau, pensionsindbetalinger og muligheden for at kunne forsørge sig selv. For det er jo heller ikke sikkert, at mor og far bliver sammen resten af livet,« siger hun.
Grethe Kragh-Müller forstår godt, at man som nybagt forælder i kølvandet på kritiske tv-dokumentarer og debat om minimumsnormeringer kan være nervøs for at aflevere sit barn i et dagtilbud. Men hun ville ikke selv være nervøs ved at vælge en vuggestue til sit barn. Men ville dog som mange andre undersøge kvaliteten.
»Det her er et vink med en vognstang til politikerne om at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, og jeg ville ønske, det gik noget hurtigere med at forbedre normeringerne, for det er der brug for. Men overordnet set er vi velsignet med et godt daginstitutionssystem, der støtter børnenes pædagogiske udvikling,« siger hun.
Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) forklarer stigningen i antallet af aarhusianske forældre, der vælger at passe deres barn derhjemme, med en generel udvikling på landsplan.
»Det kan være vanskeligt at forklare en lidt diffus oplevelse af utryghed ved kvaliteten i dagtilbud. Den oplevelse kan bygge på mange ting, ikke mindst hvis man aldrig har haft barn i dagtilbud, men oplevelsen er selvfølgelig fair,« siger han og understreger, at han arbejder for bedre normeringer i kommunens tilbud.
Han mener, at en del af forklaringen på udviklingen er et større engagement hos nye forældre, der i højere grad end tidligere er optaget af at være tæt på deres børn i de første leveår.
