»En reel nedlukning af landet.«
Sådan kaldte Mette Frederiksen tirsdag den pulje af restriktioner, da hun forlængede dem til midten af januar.
Behovet for at fortsætte nedlukningen overrasker nok de færreste, når man ser på de daglige smittetal og den kommende nytårsaften, hvor danskere på tværs af landet vil mødes.
Men kan man tillade sig at spørge, om det er vores egen skyld, at vi nu står med et lukket land?
Med andre ord: Var vi for dårlige til at reagere på den anden bølge, der nu har sat Danmark i skak?
Ja, det kan man godt tillade sig, og det har B.T. derfor valgt at spørge to eksperter om.
De har begge udvalgt tre beslutninger – eller manglende beslutninger – som de selv ville have gjort om, og som potentielt kunne have stillet os bedre i dag.
Men før du skal læse om eksperternes vurdering, er det vigtigt for dem begge at pointere én ting.
At det ikke er en kritik af regeringen.
»Det er nemt at være bagklog, og det er alt for nemt at være mandagstræner, så det vil jeg ikke være. Det er svært at træffe beslutninger i sådan en tid, så det her er ingen kritik,« siger Nils Strandberg Pedersen.
Nils Strandberg Pedersen, tidligere administrerende direktør for Statens Serum Institut:
1. Nedlukning skulle være sket før
»Vi kommer ind i julen med et meget højt smittetal, og det er ærgerligt. Vi vidste alle, at der ville komme en anden bølge, så set i bakspejlet burde man nok tidligere være kommet med de hårde restriktioner, som vi så nogle uger før jul.«
»På den måde kunne man i højere grad sikre, at vi ikke skulle gennem julen og nytåret med meget høje smittetal. Så vi kom lidt for sent i gang.«
2. Tidligere konsekvens for skoler og uddannelsesinstitutioner
»I efteråret åbnede skoler og uddannelsesinstitutioner igen, og omkring efterårsferien var der flere, der talte for, at man skulle lukke ned i nogle uger for at dæmpe smitten.«
»Det gjorde man ikke, og da vi så kom ind i november, steg smittetallene hurtigt, og det var især centreret om de unge mennesker. Når man ser tilbage på det, så burde man nok have gjort noget tidligere.«
3. Tidligere brug af lyntest – især på plejehjem
»Det er jo ikke lykkedes at holde smitten nede på plejehjemmene, og man har taget hurtigtesten i brug, men det kunne man have gjort for mange måneder siden.«
»Generelt har det været en forkert modstand mod de hurtigtest. Man har ikke taget fordelene med i vurderingen. For ja, den er ikke lige så præcis, men den er hurtigere og kan fange dem, der har meget virus i kroppen, og som derfor kan komme hurtigt i isolation. Vi skulle have brugt dem tidligere.«
Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:
1. Tidligere nedlukning
»Man har været en anelse langsom til at stramme op før jul. Jeg kan godt forstå, at det politiske klima efter minksagen var på en måde, hvor man var lidt forbeholden for at foretage alt for drastiske ting.«
»Men uden at være bagklog så kunne jeg godt have ønsket mig, at man lukkede ned tidligere, så man kunne komme ind i julen med et mindre smittetryk.«
2. Større fokus på restauranter og barer
»Jeg havde personligt haft restauranter og barer med i en af de tidligere nedlukningsfaser.«
»Vi ved eksempelvis fra skisportsstederne i Østrig, at den sociale kontakt på sådanne steder kan være en stor smittebombe. Hvis vi havde lukket ned for de ting tidligere, kunne man muligvis have sænket smittetrykket.«
3. Hurtigere aflivning af den danske minkstand
»Minksagen endte med at blive en uskøn affære, men i den bedste af alle verdener havde vi aflivet alle mink meget tidligere, for det har kostet rigtigt mange syge og nok også menneskeliv, at man lod smitten eksplodere på farmene.«
»På et meget tidligt tidspunkt vidste vi, at smittefaren på minkfarme var enorm, og at minkene udgjorde en trussel for folkesundheden. Det er dog et godt spørgsmål, om man kunne være kommet igennem med sådan en aflivning tidligere? Det tror jeg nok ikke, for der ville have været et enormt pres fra branchen.«
