Rasmus Paludan har ifølge ham selv i syv måneder ikke kunnet bo i sit eget hjem, få besøg eller deltage i offentlige demonstrationer.
Han mener, at PETs krav til beskyttelse af ham er gået over gevind. Men hvem holder egentlig øje med, om PETs restriktioner går for langt?
Det er der reelt ingen, der gør, lyder svaret fra Pernille Boye Koch, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder.
»Efter min vurdering er vi i en situation, hvor der ikke er nogen effektiv kontrol,« siger hun til B.T.
Hun påpeger også, at hvis Rasmus Paludan vil klage, har han ingen steder at gå hen.
»Han har ikke nogen officielle instanser, hvor han kan gå hen, for der er ikke noget tilsyn.«
Hun vil ikke kommentere på, hvorvidt PET i den konkrete situation er gået for langt eller ej.
»Men på det generelle plan kan jeg sige, at det jo kan være meget indgribende for borgerne. Det viser det her.«
Ikke engang tilsynet kan føre tilsyn
Det er endnu ikke ulovligt at brænde koraner af, men reelt er det allerede umuligt for Rasmus Paludan. I hvert fald hvis han vil beskyttes mod terrorister.
I løbet af i år er han i stigende grad blevet isoleret fra omverden.
»Man har lukket munden på mig, som om jeg var død, selvom jeg har en puls,« siger han til B.T.
Han må ikke være i sin lejlighed. Ikke få besøg af venner og familie på sine hemmelige adresser. Ikke demonstrere. Hvis han er utilfreds og alligevel tager hjem, så bliver det uden PETs beskyttelse.
PET vil af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kommentere konkrete opgaver. I et generelt svar oplyser de, at beskyttelse er frivillig og kommer med restriktioner, der skal være både sikkerhedsmæssige og 'ressourcemæssige forsvarlige'.
Paludan selv er skeptisk og mener, at PETs krav til ham er ude af proportioner.
Han mistænker, at det er en måde at lukke munden på ham, og mener, der bør være et uafhængigt klageorgan eller tilsyn, der kan kontrollere omfanget af personbeskyttelse.
Man kunne måske forestille sig, at Tilsynet med Efterretningstjenester kunne holde øje med, om PET gik for langt i forhold til, hvad der kræves for at yde personbeskyttelse til en borger.
Men det har tilsynet slet ikke mandat til, fortæller Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder.
»Det ville være oplagt, men tilsynet har et relativt smalt mandat. Det kan ikke kontrollere personbeskyttelse, heller ikke for eksempel tildeling af livvagter og brugen af efterretningsagenter.«
Er der overhovedet lovgivning?
Der står ikke noget offentligt om, hvordan PET skal beskytte personer. Der findes kun en hemmelig instruks fra 2012.
»Den må vi gå ud fra, stadig er gældende, men vi kender altså ikke indholdet af instruksen,« siger forskningschefen.
Det er Justitsministeren, der i sidste ende skal godkende instruksen, så ministeren og regeringen kan altså på sin vis kontrollere PET.
»Men der er altså ikke nogle særligt præcise juridiske normer for opgaven med personbeskyttelse,« siger Pernille Boye Koch
I Folketinget er der et 'Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne' hvor medlemmer har udvidet tavshedspligt.
Men ifølge medlem og advokat Preben Bang Henriksen (V), kan de reelt ikke kontrollere noget som helst.
»Folk opfatter os som et kontroludvalg, men i virkeligheden kontrollerer vi ikke noget. Hvis vi måtte finde noget kritisabelt, kan vi ikke noget som helst,« påpeger Venstre-manden.
Ny lov på vej
Preben Bang Henriksen er medforfatter på en kronik om problemet, og snart får han måske mulighed for at styrke kontrollen.
Der er nemlig drøftelser af ny lovgivning på vej om både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Og den 8. juni 2022 kom Justitsministeriet med en rapport med en evaluering af PETs arbejde, hvor PET også selv bemærker, at der »bør ske en opdatering af beskrivelsen i forarbejderne af PET’s operative opgaveløsning,«, »blandt andet beskrivelsen af PET’s opgaver i forhold til personbeskyttelse«.
»Her anerkender ministeriet, at der er sket rigtig meget, siden loven blev lavet,« påpeger Pernille Boye Koch.
Hun beskriver området som »dilemmafyldt,« fordi efterretningstjenesterne yder en hjælp til borgerne.
Alligevel kritiserer Institut for Menneskerettigheder de nuværende regler og opfordrer til at sikre mere kontrol med efterretningstjenesterne.
»Det er problematisk, at der ikke føres tilsyn med flere dele af tjenesternes arbejde, så man kan sikre sig imod, at det bliver gjort på en uhensigtsmæssig måde.«
Hun påpeger, at kontrollen med efterretningstjenesterne i blandt andet Norge, Frankrig, Holland og Sverige er stærkere end i Danmark.
»Andre lande har uafhængige kontrolorganer kontrol med hele efterretningstjenestens virke, herunder også personbeskyttelse, og det er blandt andet det, vi anbefaler.«
B.T. har spurgt Justitsministeriet, om regeringen vil øge kontrollen med efterretningstjenesten og kravene til personbeskyttelse.
Justitsministeriet har i et generelt svar henvist til rapporten fra 2022, hvor det som skrevet står, at der er grund til at overveje, om rammerne for kontrol og tilsyn skal ændres.
Rapporten skal ifølge ministeriet drøftes med Folketingets partier.
Der er dog endnu ingen tidsplan for, hvornår eller hvordan det skal foregå.
