»Det er ulideligt.«

Charlotte Urne fra Nørrebro kan næsten ikke overskue at beskrive, hvordan hun oplever den gadestøj, der det seneste stykke tid har hærget i København.

Sammen med sin familie og øvrige beboer ud til Nørrebroparken er de konstant generet af støj, der kommer fra unge københavnere, som nyder de lunere vejrforhold og holder sommer i hovedstaden.

»De sidste par måneder har været voldsomme med larm. Vi har alle soveværelse ud til gaden, hvor parken ligger på den anden side. Det er, som om parken er blevet til et sted udelukkende for private fester til klokken tre-fire om morgenen,« siger hun.

Som sommeren skrider frem, har flere medier beskrevet, hvordan gadestøjen blot er taget til. Det samme gælder mængden af skrald, der plager bybilledet i områderne Nørrebroparken, Ofelias Plads og Islands Brygge.

For dem, der bor op ad støjen, er det efterhånden svært at gøre til eller fra. Også selv om der i parken er opsat skilte, hvorpå der står, at der skal være stille efter klokken 22.

»Jeg tror ikke, det har været så vildt før, og jeg har boet her i ni år. Vi har endda flyttet madrasser ud i køkkenet, som ligger i den anden ende af lejligheden. Det kan vi sgu ikke leve med. Jeg er ikke bare mentalt træt, jeg er også fysisk træt,« forklarer Charlotte Urne.

Hun forklarer, at hun og naboerne har forsøgt at tage kampen op. Enten ved at bede de unge mennesker om at skrue ned, ved at kontakte politiet eller kontakte kommunen.

Charlotte har boet op ad Nørrebroparken i ni år. Aldrig har støjen været så enorm, siger hun. Privatfoto.
Charlotte har boet op ad Nørrebroparken i ni år. Aldrig har støjen været så enorm, siger hun. Privatfoto.
Vis mere

Lige lidt hjælper det.

»Vi har oplevet at blive mødt af et 'jamen, så må du jo bare flytte ud af byen'. Hvor skulle vi flytte hen? Mine børn går i skole her, og jeg driver virksomhed hér. Hvis man sagde det samme i Jylland, ville der blive ramaskrig. Så det synes jeg ikke er fair.«

Spørger man kultursociolog hos SDU Annette Michelsen la Cour, handler de unges adfærd i høj grad om, at de i denne tid på året, når det er festivalssæson, plejer at dyrke et ungdommeligt fællesskab med vennerne – vel at mærket uden voksne.

»Men når festivalerne er væk, så prøver man at gøre det andre steder. Og det harmonerer ikke altid, for den der festivalstemning kan du ikke bare overføre til byen. Det er ikke det samme rum,« forklarer Annette Michelsen la Cour.

De unge har denne sommer måttet vinke farvel til festivaler og diskoteker.
De unge har denne sommer måttet vinke farvel til festivaler og diskoteker. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Den seneste uges larm ser hun som en konsekvens af, at Roskilde Festival i år er aflyst. Derfor opfordrer hun til, at man som voksen bør udvise større tolerance over for de unge.

»Det er ikke, fordi man bare skal slappe af og lade de unge feste løs. Jeg tænker bare, at man skal forsøge at spørge sig selv, om man kunne vente med at ringe til politiet. Man kunne trække den en ekstra gang og gå i dialog. Det ville være den bedste metode, men det er også en smule optimistisk, erkender jeg.«

»Men i øjeblikket bliver folk også studenter. Og så er der altså larm. Jeg vil tro, at alle har gjort det samme, og hvis man selv har larmet, så må man også finde sig i, at andre larmer. Det er jo dér, konflikten opstår.«

Men skal de unge omvendt ikke også vise hensyn, hvis de voksne bør gøre det?

»Jo, absolut. Selvfølgelig skal der være en gensidig hensyn, og det er nok dér, den glipper. Jeg er også udmærket klar over, at det kan være svært at agere mægler klokken to om natten til lyden af ti sound-bokse. Det duer jo ikke, så selvfølgelig skal der være grænser.«

En holdning, Charlotte Urne til dels kan sætte sig ind i.

»Selvfølgelig må de have lov til at feste. Alt er jo aflyst. Klubberne er lukket, de unge har været buret inde. Det er ikke, fordi jeg ikke forstår det.«

»Men hvis en mor kommer ned i nattøj, beder dem om at skrue ned, og de ikke viser nogen empati, hvad skal vi så gøre? Det minder om dårlig opdragelse, og vi er ufrivilligt inviteret med til fest hver dag.«

Som konsekvens har Charlotte Urne lejet et kolonihavehus i Herlev for at få noget ro. Hun frygter, at gadestøjen blot bliver ved.

»Jeg håber virkelig, folk kan sætte sig ind i, hvordan det er at miste sin nattesøvn. Jeg håber, man på en eller anden måde kan finde en løsning, så de unge kan feste inden for nogle grænser.«

Berlingske har spurgt Finn Rudaizky og Lars Weiss, der sidder i Teknik- og Miljøudvalget for henholdsvis DF og Socialdemokratiet, om støjgenerne.

Begge er lydhøre for, at enten politiet får flere ressourcer til gadestøjen, eller at kommunen får flere beføjelser at arbejde med.