Der blev vist medmenneskelighed i sin fineste form i landsbyen Laurbjerg lørdag formiddag, hvor en hæk blev klippet.
Et anonymt brev, hvor en mand bliver kaldt 'botnakke' for ikke at have klippet sin hæk. Det lyder som begyndelsen på en træls nabostrid, men sådan er det heldigvis ikke.
I stedet er det indledningen til en skøn historie om næstekærlighed. For det blev der udvist meget af i landsbyen Laurbjerg lørdag. Det skriver TV2 Østjylland.
Historien starter med, at Anders Schildt, der bor på Elmevej i byen, skriver følgende i den lokale gruppe på Facebook:
'Jeg skriver her, da jeg ikke på anden vis kan svare på anonyme breve. Har fået et anonymt brev, hvor jeg bliver kaldt botnakke! Det drejer sig om hækkeklipning. Den er blevet for stor og skal ordnes, men da jeg er langtidssygemeldt, magter jeg ikke lige nu at få det lavet. Det er altså ikke i ond vilje, og det er ikke alle, der bare kan betale sig ud af miseren.'
De første reaktioner på opslaget var foragt over for afsenderen af det anonyme brev, som fik mange hårde ord på vejen. Og så troede Anders Schildt ellers, at det ville blive ved det.
»Da jeg fik brevet, tænkte jeg, hvad er nu det? Jeg ved jo godt, at min hæk er blevet for stor, men jeg har ikke kræfterne til selv at ordne den. Så jeg var da glad for, at folk også mente, at brevet var for galt,« siger han til TV2 Østjylland og fortsætter:
»Og så troede jeg ligesom, at den ville dø der, men pludselig skrev en, om vi så ikke skulle få ordnet den hæk.«
Det blev optakten til, at flere og flere gik sammen om at få problemet ud af verden.
En tilbød at komme med en trailer til haveaffaldet, en tilbød at komme med sodavand til det arbejdende folk, og en ville grille pølser.
Alle de frivillige kræfter aftalte at mødes lørdag klokken 8.30 for at begynde arbejdet med at klippe hækken. Og det gjorde de så.
»Der var omkring 10 voksne plus lidt børn, som knoklede fra morgenstunden af, og halvanden time senere var de færdige, og der er nu pænt og ryddeligt,« fortæller en rørt Anders Schildt.
»Jeg er meget overrasket over den næstekærlighed, folk har vist over for mig efter opslaget. Det er jo nærmest som en hel julefilm, hvor de gode vinder over den onde. Jeg er gået fra at blive trampet på til at være helt blown away,« lyder det videre fra Anders Schildt.
En af dem, der mødte op for at klippe hækken, var Jonas Sloth, som havde taget sine børn med.
»Jeg tænkte, at det var uretfærdigt, den måde, som Anders var blevet behandlet på. Det er meget nemmere at hjælpe hinanden, og i en lille by som Laurbjerg skal vi holde sammen,« siger han til TV2 Østjylland.
Samtidig fortæller han, at det har været en god måde at lære hinanden at kende på.
»Og jeg tog mine børn med, så der er lidt læring for dem i medmenneskelighed. De har nærmest glædet sig hele ugen til at skulle klippe hæk,« griner Jonas Sloth.
Så det, der startede som et trælst anonymt brev, endte altså med at få en lykkelig slutning.
