»Jeg tror, det, der gjorde udslaget, var, at jeg kunne se, hvor alvorligt det var for min far. Det havde jeg ikke lyst til at gennemleve selv.«
Mette Bendixen fik for 10 år siden foretaget en såkaldt gentest, som kan give svaret på, om man risikerer at udvikle sygdom senere i livet. En mulighed, som i fremtiden vil blive mere udbredt i takt med, at forskere kortlægger flere arvelige sygdomme.
Den 30-årige kvinde har for nylig fortalt om at lade sig genteste til Magasinet Unik, der sætter fokus på folk med sjældne sygdomme.
Nu fortæller hun til B.T., hvorfor hun synes, en gentest kan være en god ide, også selvom det ikke er nogen let beslutning.
»Man skal jo kunne leve med svaret,« siger Mette Bendixen, der bor i Holbæk.
Mette var bare 18 år, da hendes far gik bort i 2008. Hendes lillesøster var 13.
»Jeg synes, det var hårdt, at han ikke længere var der. Men det var også en lettelse. Det var ikke sjovt at have en far, der var så syg. Det gjorde ondt at se ham have ondt. Min far var en meget lukket mand, så jeg tror, han skånede os og lod være med at fortælle, hvordan det var ikke at kunne få luft. Han havde kort lunte og var ofte irriteret,« husker hun.
Mette Bendixen har ellers ikke talt i detaljer om sin far i mange år, og det er svært, fornemmer man, når man taler med Mette. For den del af livet 'har hun pakket væk', som hun selv formulerer det.
Hun husker dog, at hendes far var god til at give børnene oplevelser, selvom det var en forhindring at rejse med et iltapparat.
Faderen led af den sjældne sygdom PAH, en sjælden lungelidelse, der giver højt blodtryk i lungernes blodkar.
En sygdom, som lægerne dengang ikke vidste var arvelig, men som de fik mistanke om, da Mettes farmor kunne fortælle, at farfaren havde haft samme symptomer.
Da Mettes farbror et år efter faderens død også fik konstateret PAH, faldt tiøren. Derfor var ideen om en gentest nærliggende for Mette Bendixen – og senere også hendes lillesøster.
»Det kan jo være en god ide at blive testet, fordi man kan opdage sygdommen tidligere og derfor sætte ind med behandling. Men det kan også være en dårlig ide, hvis det er en sygdom, hvor der endnu ikke findes nogen behandling, som f.eks. Alzheimers sygdom. Så tror jeg ikke, jeg ville få det gjort,« siger den 30-årige kvinde.
Hun husker dagen, hvor hun fik svaret på testen, som nervepirrende.
»Jeg sad lidt med en dommedagsfølelse. 'Vil jeg kunne leve livet, eller er jeg syg og skal leve livet lidt hurtigere?'« husker Mette, hun tænkte.
Den unge kvinde kunne dog ånde lettet op. For hverken hun eller lillesøsteren er bærer af det muterede gen.
Det har været en lettelse for hende og resten af familien.
»Der faldt en sten fra hjertet. Min farmor blev glad for at vide, at sygdommen sluttede med min far og farbror,« siger hun.
Mette Bendixen griber nuet, efter hun ved, at hun ikke kan forvente at ende som sin far:
»Jeg lever nok mit liv lidt anderledes, end jeg ellers ville have gjort. Jeg tager meget ud at rejse. Det ville jeg nok ikke have gjort, hvis jeg var syg. Jeg elsker at møde nye mennesker og nye kulturer, og jeg rejser også gerne alene.«
