Vil man nyde, så må man også yde. Sådan syntes mottoet at have været for den tidligere britiske monark, dronning Elizabeth.

I hvert fald mente hun, at både prins William og prins Harry skulle prøve at være i krig. Men alligevel endte kun Harry med at komme afsted. Det var der en særlig grund til.

»Mine børnebørn har taget min mønt, så derfor må de gøre deres pligt.«

Sådan lød det angivelig fra den nu afdøde dronning, da hun i begyndelsen af 00erne besluttede, at både prins William og hans lillebror prins Harry ville have godt af at prøve kræfter med en ægte krig.

Dronning Elizabeth ville gerne have haft, at begge prinser kom i krig.
Dronning Elizabeth ville gerne have haft, at begge prinser kom i krig. Foto: MICHAEL CRABTREE
Vis mere

Begge prinser var i gang med en militæruddannelse, som traditionen foreskriver for mandlige tronarvinger i England, og dronningen mente, at de sagtens begge kunne blive udsendt til Afghanistan.

Det kommer frem i den nye ITV-dokumentar 'The Real Crown' om det britiske kongehus, der bliver udsendt senere på måneden, skriver The Times.

Ifølge mediet sagde dronningen den ovenstående sætning under et møde med general sir Mike Jackson, der var chef for militærets ansatte fra 2003 til 2006. Det fortæller Jackson i den nye dokumentar.

Men mens prins Harry som bekendt kom til Afghanistan, hvor han ifølge eget udsagn dræbte 25 mennesker, så kom prins William aldrig af sted.

Både prins Harry og prins William har været i militæret.
Både prins Harry og prins William har været i militæret. Foto: GLYN KIRK
Vis mere

»Det blev besluttet, at risikoen var for stor for William som tronarving. Men for hans yngre bror var risikoen acceptabel,« fortæller Jackson.

Prins Harry endte med i alt at tilbringe ti år som soldat, og hele to gange var han udsendt til Afghanistan – i henholdsvis 2007 og 2012.

Prins William derimod kom i stedet på det skotske universitet St. Andrews, hvor han blandt andet mødte sin hustru.

Derefter var også han i militæret i syv år, hvor han var tilknyttet Royal Military Academy Sandhurst.

Prins Harry var udsendt til Afghanistan to gange.
Prins Harry var udsendt til Afghanistan to gange. Foto: JOHN STILLWELL
Vis mere

Det sker sjældent, at militære folk afslører, hvad baggrunden er for beslutninger, der har involveret kongelige.

Derfor vækker udsagnene i dokumentaren opsigt.

En anden militærmand, Mark Cann, der er direktør for British Forces Foundation, fortæller desuden i dokumentaren, at prins William meget gerne ville sendes i krig som sin bror, men at beslutningen blev truffet af nogle 'store hjerner' og 'erfarne folk'.

»Jeg tror, det var meget svært. Alle, der har været i militæret, og som aldrig har været en del af en operation, føler en form for skuffelse,« forklarer Cann.