Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag rykker tættere og tættere på – og allerede nu har hun fået en gave. En lidt skør gave.

Mandag begyndte fejringen, da hun besøgte Koldinghus, der netop har slået dørene op for udstillingen 'Mary og kronprinsesserne'.

Blandt talerne ved åbningen var Koldings nyvalgte borgmester, Knud Erik Langhoff, der fremhævede kronprinsesse Marys berømte lycra-tale, som hun holdt ved Kronprinsens 50-års fødselsdag i 2018. I den sagde hun, at kronprins Frederik 'stod skarpt i lycra-shorts'.

Ord, der fik hele nationen til at hulke af grin.

Kronprinsessens 50-års fødselsdag: Kronprinsessen åbner udstillingen 'Mary og kronprinsesserne' på Koldinghus i Kolding, mandag 31. januar 2022. Udstillingen tegner et portræt af Kronprinsessen og Kronprinsessens forgængere i Glücksborg-slægtens historie og sætter fokus på den opgave og de muligheder, der ligger i at være kronprinsesse. Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, gav Mary et par løbeshorts, da Royal Run også skal finde sted i Kolding. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Kronprinsessens 50-års fødselsdag: Kronprinsessen åbner udstillingen 'Mary og kronprinsesserne' på Koldinghus i Kolding, mandag 31. januar 2022. Udstillingen tegner et portræt af Kronprinsessen og Kronprinsessens forgængere i Glücksborg-slægtens historie og sætter fokus på den opgave og de muligheder, der ligger i at være kronprinsesse. Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, gav Mary et par løbeshorts, da Royal Run også skal finde sted i Kolding. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Der nævnte De, at tætsiddende lycra i farven hvid var no go,« sagde borgmester Knud Erik Langhoff og overrakte en speciel gave til Kronprinsessen:

Et par tætsiddende lycrashorts.

»Normalt skal man ikke tale om en kvindes alder. De er jo ikke midaldrende, De er jo stadig i 40'erne og stadig meget sporty. Så derfor håber jeg også, at jeg får lov til at se Dem igen inden så længe, når Kolding skal fyldes med løbere til Royal Run,« lød det fra borgmesteren.

B.T. fangede efterfølgende kronprinsesse Mary og spurgte ind til borgmesterens lidt specielle gave og tale.

Kronprinsparret mødte B.T. og andre medier foran Koldinghus.
Kronprinsparret mødte B.T. og andre medier foran Koldinghus. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Ja, det er nogle korte shorts,« sagde Kronprinsessen og uddybede:

»Men det var en fin tale og nogle ord, der varmede. Vi må se, om jeg kommer i shorts eller lange bukser til den dag i Kolding,« sagde hun.

Hun fortalte også, at hun på ingen måde er skræmt over at runde det skarpe hjørne, når hun fylder 50 år på lørdag.

»Det føles godt. Det føles rart at nærme sig 50. Jeg har det godt, hvor jeg er lige præcis her og nu,« sagde hun.

Kronprinsessens 50-års fødselsdag: Kronprinsessen åbner udstillingen 'Mary og kronprinsesserne' på Koldinghus i Kolding, mandag 31. januar 2022. Udstillingen tegner et portræt af Kronprinsessen og Kronprinsessens forgængere i Glücksborg-slægtens historie og sætter fokus på den opgave og de muligheder, der ligger i at være kronprinsesse. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Kronprinsessens 50-års fødselsdag: Kronprinsessen åbner udstillingen 'Mary og kronprinsesserne' på Koldinghus i Kolding, mandag 31. januar 2022. Udstillingen tegner et portræt af Kronprinsessen og Kronprinsessens forgængere i Glücksborg-slægtens historie og sætter fokus på den opgave og de muligheder, der ligger i at være kronprinsesse. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Fisker
Vis mere

Udstillingen 'Mary og kronprinsesserne' er Koldinghus' nye udstilling, der handler om fem kronprinsesser gennem den danske historie.

Kronprinsesse Mary har selv været dybt involveret i arbejdet med udstillingen, der også handler om Kronprinsens mormor, dronning Ingrid.

Kronprinsesse Mary er da også blevet meget bevidst om, hvad der er hendes primære rolle i Danmark.

»Som kronprinsesse har man mange og forskellige opgaver. Det vigtigste er at støtte Dronningen som statsoverhoved for Danmark og rigsfællesskabet,« sagde kronprinsesse Mary.

Kronprinsessens 50-års fødselsdag: Kronprinsessen åbner udstillingen 'Mary og kronprinsesserne' på Koldinghus i Kolding, mandag 31. januar 2022. Udstillingen tegner et portræt af Kronprinsessen og Kronprinsessens forgængere i Glücksborg-slægtens historie og sætter fokus på den opgave og de muligheder, der ligger i at være kronprinsesse. Skolebørn fra Bramdrupdam Skole overraskede med fødselsdagssang. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Kronprinsessens 50-års fødselsdag: Kronprinsessen åbner udstillingen 'Mary og kronprinsesserne' på Koldinghus i Kolding, mandag 31. januar 2022. Udstillingen tegner et portræt af Kronprinsessen og Kronprinsessens forgængere i Glücksborg-slægtens historie og sætter fokus på den opgave og de muligheder, der ligger i at være kronprinsesse. Skolebørn fra Bramdrupdam Skole overraskede med fødselsdagssang. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Fisker
Vis mere

Børn fra Bramdrupdam Skole var mødt op for at synge fødselsdagssang for Kronprinsessen.

»Det var meget rørende, at så mange børn er kommet her for at sige tillykke med fødselsdagen. Det varmer,« sagde hun.

Kronprins Frederik var også nærmest helt rørt over at se kronprinsese Mary blive fejret i Kolding.

»Det er en stor glæde faktisk. Man bliver meget stolt over den ros og den anerkendelse, hun selv får. Udstillingen er jo et flot vartegn for det, der også kan sammenlignes tilbage i historien, for at gøre folk opmærksom på, at nutiden er skabt af fortiden i særdeleshed. Og det bliver formidlet eksemplarisk af en talende kronprinsesse i naturtro størrelse,« sagde Kronprinsen og tilføjede:

»Jeg tror, den vil gå rent ind særlig hos de yngste, der forhåbentlig kommer for at opleve og lære.«

B.T. følger kronprinsesse Mary hele ugen i anledningen af hendes 50-års fødselsdag.