Kronprinsparret får hverken økonomisk hjælp fra Dronningen eller statskassen til at dække udgifterne til den kongelige tvillingedåb. Men staten kommer alligevel til at punge ud.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Blomster i hundredvis, limousiner, champagne, gourmetmad og en mindre hær af tjenere. Mindre kan ikke gøre det, når Danmarks kommende konge for tredje gang skal holde barnedåb i hjertet af København på torsdag.


Og selvom barnedåben bliver en national begivenhed med livetransmission på både DR1 og TV 2 og en halv regnskov af ekstrasider i landets aviser før og efter dåben, så er der ingen ekstra økonomisk hjælp at hente fra staten oplyser Finansministeriet til Berlingske.

- Kongehuset må finde midler til den store begivenhed inden for de eksisterende økonomiske rammer, lyder beskeden.

Så hvor skal pengene til barnedåben så komme fra? Kongehuset vil vanen tro ikke oplyse de finansielle detaljer omkring officielle arrangementer. Men de kongeliges kommunikationschef, Lene Balleby, oplyser, at udgifterne afholdes inden for ’Kronprinsparrets rammebeløb’. Det vil sige, at kronprins Frederik heller ikke får økonomisk hjælp fra sin mor, Dronningen.

Kronprinsparrets rammebeløb dækker populært sagt over parrets lommepenge – pengene der er tilbage, når de 14,5 mio. kr. til personale, drift, administrationsudgifter og varmeregninger er betalt. Det beløb lå sidste år på cirka. 3,5 mio. kr. og det er altså ud af denne faste pulje kronsprins Frederik må finde midler til barnedåben.

Men selvom kronprins Frederik på papiret selv skal afholde alle udgifterne til barnedåben, kommer statskassen alligevel til at punge ud for den store begivenhed.

Det gælder ikke mindst udgifter til det store sikkerhedsapparat, der fra politiets side køres i stilling på dagen. Politiet vil ikke oplyse præcist, hvor mange ekstra betjente der drysses ud i Københavns gader 14. april.

Men ifølge politikommissær Lars Borg fra Københavns Politi, vil der blive tale om både mandskab til afspærring og patruljering af gaderne omkring Holmens Kirke, Amalienborg samt langs den kanalstrækning, hvor dåbsgæsterne skal på havnerundtfart. Han oplyser desuden at politiet skal dække omkostninger til de mange ekstra indkaldte betjente ud af egen lomme.

Kongehuset modtager hvert år knap 100 mio. kr. fra staten til drift og leveomkostninger. Men de samlede udgifter til kongehuset er langt højere. Alt i alt koster Kongehuset den danske stat 342,3 mio. kr. om året, fremgår det nemlig af den rapport som Statsministeriet sidste år fik udarbejdet sidste år, får at få et overblik over de reelle udgifter. Tallet dækker blandt andet over udgifter i de forskellige ministerier til betjening af kongehuset.

Med i beregningerne er ikke inkluderet udgifter til politiets ekstra-arbejde i forbindelse med officielle arrangementer som torsdagens tvillingedåb. Men heller ikke de ekstraindtægter som det må forventes at Danmark tjener via ekstra turisme og kongelig repræsentation i udlandet.