Afsløringerne af noget af indholdet i prins Harrys kommende bog, er bestemt ikke faldet i god jord.

Flere britiske kongehuskommentatorer revser prins Harry for at forsøge at stikke endnu en kæp i kongehusets i forvejen vakkelvorne hjul.

»Da jeg hørte ordet 'reserve' tænkte jeg, det er ret skadende, og der er intet forsonende i det.«

Sådan lyder det blandt andet fra kongehuskommentatoren Jenny Bond, der deltog i tv-programmet 'BBC Breakfast' fredag morgen.

'Reserve' er nemlig titlen på prinsens nye bog.

Meghan og Harry.
Meghan og Harry. Foto: Albert Nieboer
Vis mere

Hun mener, at torsdagens udmeldingen om indholdet i prins Harrys bog, vil være et hårdt slag for kongehuset.

I en pressemeddelelse torsdag blev det blandt andet afsløret, at bogen, der udkommer den 10. januar  vil indeholde en 'rå og urokkelig ærlighed', hvor prinsen blandt andet vil fortælle med egne ord, hvordan han havde det med at blive tvunget til at gå bag sin mors kiste tilbage i 1997,

»Det er lidt som en bokser, der kommer ind i ringen med med en massiv venstrehånd, der virkelig markerer sin position. Dette var ikke, hvad kongehuset havde håbet på at høre,« lyder det fra Bond.

Hos Daily Mail er kommentator Dan Wooton endnu hårdere ved den 38-årige, britiske prins.

»Prins Harry vil nedlægge den kongelige familie. Sådan, så har jeg sagt det. Sørgeligt, men man kan ikke drage andre konklusioner ud fra hans uhyggelige beslutning om at gennemføre udgivelsen af hans ventede afslørende autobiografi om kongehuset og kongefamilien kun fire måneder efter dronning Elizabeths død og før den historiske kroning af hans far kong Charles,« lyder det fra Wooten i Daily Mail.

Han mener, at prins Harrys bog, der får titlen 'Prince Harry – Spare', der henviser til prins Harrys liv som den evige to’er og den såkaldte reserve i det royale hierarki, vil ødelægge enhver mulighed for forsoning mellem prins Harry og hans far og bror, kong Charles og prins William.

Ifølge Wooton virker Harry til at gå efter struben og forsøge at få hævn over kongefamilien.

Redaktøren på kongehus magasinet 'Majesty Magazine', Ingrid Seward, er endnu hårdere i sin kritik:

Det er blandt andet på grund af dronning Elizabeths død, at prins Harrys bog er blevet udsat.
Det er blandt andet på grund af dronning Elizabeths død, at prins Harrys bog er blevet udsat. Foto: John Stillwell
Vis mere

»At være 'reserve' er stadig noget, han tænker på efter alle disse år, og han føler sig tydeligvis nedgjort af det…. Det er egentlig en smule patetisk, at det ikke lykkedes ham at komme videre«, har hun udtalt ifølge The Sun.

Ifølge britiske medier har prins Harry forsøgt at få ændret nogle passager i bogen, hvilket blandt andet er årsag til, at bogudgivelsen blev udskudt fra efteråret til januar.

Prins Harry og hertuginde Meghan skulle havde modtaget et forskud på 20 millioner dollar for bogen (svarende til 148 millioner kroner), der er en del af en større aftale om tre bøger.

Prins Harry har tidligere udtalt, at han vil donere hele beløbet til velgørenhed. Indtil videre har han doneret 1,3 millioner pund til organisationen Africa Aids charity Sentebale samt 300.000 pund til  Wellchild.