Dronningen Margrethe kom med et noget anderledes klimatip under sit besøg i München, der fik alle til at grine højlydt.

Fredag besøgte hun Münich Urban Colab, hvor hun blandt andet så en robot, der selv kunne samle cigaretter op fra græsplænen. Og det satte gang i tankerne hos Dronningen.

Da B.T. ved det afsluttende pressemøde spurgte Dronningen, om robotten havde givet inspiration til, hvordan Kongehuset kunne blive mere klimavenligt i fremtiden, sagde hun:

»Det er ikke så meget et spørgsmål om, om robotter kan samle ting op. Det er et spørgsmål om ikke at smide ting. Og det gælder os alle sammen, at vi ikke skal det. Som f.eks. skodder og den slags. Nu hører jeg til dem, der ryger uden filter, så det forsvinder næste gang det regner.«

Dronning Margrethe blev introduceret til en robot, der kan samle skodder op fra græsplæner.
Dronning Margrethe blev introduceret til en robot, der kan samle skodder op fra græsplæner. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Kommentaren fik de fremmødte journalister og fotografer til at grine højlydt.

Dronning Margrethe har aldrig lagt skjul på, at hun ryger cigaretter, og mens kronprins Frederik og prins Joachim har lagt smøgerne på hylden, pulser dronning Margrethe videre.

For nylig afslørede hun også, hvem det var, der lærte hende at ryge.

»Min far og mor havde røget i hele min barndom, og en dag spurgte de, om ikke jeg ville have en cigaret. Og jeg har strengt taget røget siden,« sagde Dronningen i Tom Buk Swientys nye bog, 'Undervejs.'

I gamle dage røg Dronningen også på billedet. Det stoppede hun med i 2006.
I gamle dage røg Dronningen også på billedet. Det stoppede hun med i 2006. Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

Det er det græske cigaretmærke Karelia, Dronningen nyder at ryge. De fås både med og uden filter, men Dronningen foretrækker altså de filterløse.

I 2006 besluttede Dronningen dog at stoppe med at ryge offentligt. Men hun lægger altså ikke ikke skjul på, at hun stadig ryger, når hun er privat.

Forleden kaldte avisen Süddeutsche Zeitung Dronningen 'the coolest queen'. Udtrykket blev gentaget af professor Dieter Rehm i en tale under besøget på Münchens kunstakademi.

Men Dronningen bliver mere beskeden, når hun selv skal forholde sig til udtrykket.

Dronning Margrethe blev introduceret til en robot, der kan samle skodder op fra græsplæner.
Dronning Margrethe blev introduceret til en robot, der kan samle skodder op fra græsplæner. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Jeg ved ikke, om det der cool. Det har jeg aldrig tænkt nærmere. Det er jo et ret nyt udtryk - i hvert fald i forhold til mig. Det kan man jo more sig over, at de synes, man er det. Men jeg har aldrig selv opfattet sådan,« sagde dronning Margrethe i München.