Prinsesse Marie demonstrerede forleden – måske ubevidst, måske bevidst – hvordan fremtidens kongehus i Danmark burde være.

Under et protektionsbesøg ved Landsforeningen Autismes nationale konference 'SIKON' i Odense viste prinsessen på sin egen subtile måde, at hun er færdig med at tage imod dårlige råd. Hun taler, når hun har lyst.

Dårlige råd har også kostet hende dyrt. Prinsesse Marie og prins Joachim har kæmpet med dårlige meningsmålinger, fordi de ikke har kunnet sige sandheden: At de ikke selv valgte, at de skulle flytte fra Danmark. Det har gjort parret til det mest misforståede i Kongehuset.

Prins Joachim og prinsesse Marie i Paris i oktober 2022. Snart rykker familien til Washington, D.C.
Prins Joachim og prinsesse Marie i Paris i oktober 2022. Snart rykker familien til Washington, D.C. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Prinsesse Marie gjorde intet galt i Odense. Hun talte varmt om autisme-sagen. Hun talte om sin og prins Joachims flytning til Washington, D.C. Om børnenes betænkeligheder ved at flytte. Og helt kort om Dronningens fødselsdag. Det er ganske ufarligt, hvis man overvejer sine ord grundigt.

Men hvorfor er det så opsigtsvækkende?

Det er, fordi hun går direkte imod Kongehusets nye doktrin: At tie mere stille.

Efter flere års skandaler og tumult i det danske kongehus: Sagen om Ecco, Herlufsholm og titelkrisen har fået det danske kongehus til at stramme grebet om medierne. Adgangen til de kongelige er blevet stærkt reduceret.

B.T. mærkede det under et besøg i Indien. Ikke én gang var det muligt at stille spørgsmål til kronprinsparret. Det står i stærk kontrast til tidligere, hvor vi frit kunne stille spørgsmål til de royale under opgaver og udlandsrejser.

Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie ved ankomsten til gallamiddag på Christiansborg Slot under fejringen af dronningens 50-års regeringsjubilæum i København søndag den 11. september 2022.
Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie ved ankomsten til gallamiddag på Christiansborg Slot under fejringen af dronningens 50-års regeringsjubilæum i København søndag den 11. september 2022. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

De tider er forbi. Kongehuset forsøger at løse deres kriser ved at lukke ned for spørgsmål.

Det er selvfølgelig helt ude i hampen. Danskerne ønsker på ingen måde et lukket kongehus i 2023. Tværtimod. De ønsker en transparent institution, hvor de kan se, hvad de får for pengene.

I årevis har Kongehuset ført en totalt ugennemsigtig gavepolitik, hvor danskerne ikke har kunnet få indsigt i, hvilke gaver de modtager. I nabolandet Norge er det anderledes. Her kan befolkningen holde øje med, hvad de kongelige får.

Det er ikke ufarligt: For nylig kom det frem, at kong Harald havde modtaget en gave – en håndmalet vase – fra præsident Putin og havde kvitteret med et takkebrev. Afsendt fra Oslo seks uger efter invasionen af Ukraine.

Prins Joachim, prinsesse Marie, grev Henrik, grev Felix, grev Nicolai og komtesse Athena, i forbindelse med at Dronningen fejrer sin 83-års fødselsdag på Amalienborg.
Prins Joachim, prinsesse Marie, grev Henrik, grev Felix, grev Nicolai og komtesse Athena, i forbindelse med at Dronningen fejrer sin 83-års fødselsdag på Amalienborg. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Danskerne vil gerne have samme åbenhed. I en YouGov-meningsmåling for B.T. siger 43 procent, at de hemmelige gavelister bør være offentlige. Kun 23 procent mener det modsatte.

Royal transparens kræver også, at medierne kan stille kritiske spørgsmål til de kongelige. Det kan være, når Rusland går ind i Ukraine, og skofirmaet Ecco er hofleverandør, men fortsat driver forretning i netop Rusland. Det kan være, når man betaler skolepenge på Herlufsholm, samtidig med at man siger, at man bekæmper mobning. Eller når institutionen bliver ramt af en intern konflikt, som vi så i efteråret 2022.

Men åbenheden må vi spejde langt efter. Journalister, der følger Kongehuset, har på egen krop mærket, hvordan det går den modsatte vej. I stedet for at klæde medlemmerne af den kongelige familie på, så de er i stand til at navigere i samtidens medievirkelighed, sørger Kongehuset for at afskærme de kongelige fra journalister.

Det er en meget trist udvikling, men der er desværre ikke mange redaktører eller journalister, der virker synderligt optaget af problemet. Man lader det passere. Det har formentlig noget at gøre med, at pressen er blevet blind over for den magt, Kongehuset udgør.

Men Kongehuset er magt. I den reneste form. Både direkte – Dronningen underskriver landets love – og indirekte: Et venskab med Kronprinsen åbner døre for enhver direktør.

Prinsesse Maries udtalelser ved autisme-dagen vælter ikke verden. Men hendes lyst til at tale udstiller Kronprinsparrets modvilje til at udtale sig, når de møder pressen, for eksempel under et erhvervsfremstød i Indien.

Prinsesse Marie viser vejen for det kongehus, danskerne ønsker.