Jeg ved det godt - der findes ikke noget forkert tidspunkt at ta' til Rom på. Men hvis der gjorde, så var det i juni i år, da hedebølgen krævede dødsofre blandt romerne selv, og hvor jeg - en tempereret dansker - om dagen slæbte mig af sted i skyggen og om aftenen sad med de hævede fødder i bidet'et - altså indtil jeg besluttede at blæse kulturen en lang march og flygte. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»When in Rome, do as the romans« siger englænderne - og dét gjorde jeg! For når heden lammer energi og tankevirksomhed, så flygter romerne nemlig selv ud af byen - og det har de gjort i 2.000 år. De tager enten til stranden eller op i Castelli Romani (Albanerbjergene på dansk). Under 50 km væk, og luften og tempoet er her helt anderledes.

Det gode valg
Jeg valgte to flugtmål: Nemi i bjergene og Anzio ved Middelhavet. Begge steder egner sig til en dagudflugt - selv jeg må indrømme, at det var svært at løsrive sig fra stranden for at nå sidste aftentog (ved 22-tiden) tilbage til de 38 grader i Rom.

Den dybe sø
I Albanerbjergene tæt på Rom ligger bl.a. Frascati, byen der gi'r navn til den berømte vin, og Genzano, hvis blomsterfest H.C.Andersen skrev om, og som inspirerede Bournonville til at koreografere en ballet. Genzano ligger ved Nemi-søen.

På den anden side af søen ligger bjergenes lille perle, Nemi, som også H.C.Andersen holdt af i sin tid, og som i vore dage er fast udflugtsmål for Rom-boende danskere. Bare 25 km sydøst for Rom - og man er i denne idyl, som ligger smukt og højt på skråningen ned mod det gamle vulkanske krater, som nu er Nemi-søen.

De danske guldaldermalere kom her i 1800-tallet og holdt af at se dybt i den mørke sø. Pecchio de Diana blev den kaldt (Dianas spejl), og ruinerne af oldtidens tempel til jagtgudindens ære findes ved søbredden.

Man kan kigge ned mod ruinerne fra Ulla Kampmanns restaurant, »La Rama d'Oro« (Den Gyldne Gren). Navnet fortæller om Ullas egen henrykkelse over stedet her, men hentyder også til legenden om Dianas tempel - det blev altid bevogtet af en undvegen slave, som havde tilkæmpet sig retten til dette job ved at dræbe den forrige tempelvogter. Nat og dag rystede han for, hvornår det ville overgå ham at blive dræbt af den næste slave med kræfter nok.

Dansk mad-succes
Ulla Kampmann, der er billedkunstner og skribent, kom for mere end 25 år siden til Nemi med sin lille datter - blot for et par uger, troede hun. Men hun forelskede sig i den lokale slagter og blev. Han hedder Fernando Cavaterra og driver sammen med hende restauranten, som er et tilløbsstykke - både blandt de lokale og for danskere. Specielt i weekenderne er restauranten propfyldt med glade gæster, der kender og påskønner den solide mad - og den storslåede udsigt over søen.

Det er landkøkken-stil her, bl.a. hjemmelavede pølser og fra grillen lam og kyllinger, der har levet deres liv i frihed.

I køkkenet bruges masser af grøntsager og frugt, der serveres solide pasta retter (i svampe-sæsonen med den lokale Karl Johan til!) og desserter, som ofte strutter af egnens specialitet: skovjordbær.

Restauranten »Il Ramo D'Oro« i Nemi har telefon 06 93 68048.

(»Italiens mad og vin« hedder den bog, som Ulla Kampmann har skrevet og illustreret. Den består af hendes opskrifter, tegninger og beretninger fra hele Italien og er efterhånden udkommet i tre oplag på Holkenfeldts Forlag).

Det ta'r bare en time at komme fra heden, støjen og støvet i Rom og ud til kysten - her er det stranden ved Lido di Lavinio, tæt ved den lidt større by, Nettuno.