Rejseliv var med om bord på M/S Eurodam, en del af Holland America Lines mest populære tur, »Viking Passage«, der går fra København gennem Nordatlanten til Canada og til sidst New York.
»Ladies, nu vender I jer om og stikker jeres – ja, I ved hvad – bagud mod herren, der bruger den som bongotromme. Og, gentlemen, ikke røre. Kun markere.«
Ærgrelsesudbruddene breder sig blandt mændene på dansegulvet, mens det unge instruktørpar på scenen foran dem demonstrerer trinene.
»Hoftestød til højre, hoftestød til venstre, hoftestød til højre, hoftestød til venstre, ryggen mod herren, og nu – bongo!,« instruerer den kvindelige instruktør, idet hun skubber numsen bagud mod sin mandlige partner, der med et svedent grin laver rappe trommeslag i luften lige over hendes bagdel.
»Ikke røre, gentlemen, husk, kun markere,« formaner han samtidig.
Efter en række instruktioner om vuggende hofter, om hvordan damerne skal danse rundt om deres partnere, skyde brystpartiet frem og ryste med overkroppen, er gruppen klar til at øve med musikledsagelse.
Sergio Mendes’ samba-klassiker »Mas que Nada« fra 1963 strømmer ud fra højtalerne, og gruppen af danseglade krydstogtgæster i alderen 60+ forsøger med skiftende held at huske de forskellige trin og armbevægelser.
Nogle danser herre og dame sammen. Andre dame og dame. Og enkelte damer svinger rundt alene på dansegulvet med vippende hofter og kokette kast med nakken.
Rejseliv er om bord på krydstogtskibet M/S Eurodam, der med ca. 2.100 passagerer og godt 800 besætningsmedlemmer befinder sig på havet ud for et sted mellem Grimstad og Kristiansand på den norske sydkyst – på alle måder langt fra Sergio Mendes’ solbeskinnede Brasilien.
Det er nu heller ikke sambasangere, men vikinger, der er temaet for denne tur, »Viking Passage«, der er en af krydstogtrederiet Holland America Lines mest populære.
Afsted fra København
M/S Eurodam drog ud fra Københavns nordhavn i går, og Rejseliv er inviteret med til første stop på turen, vestnorske Bergen.
Herefter sejler skibet videre mod Lerwick på Shetlandsøerne, Torshavn på Færøerne, Reykjavik i Island, Nanortalik i Grønland, St. John’s i Newfoundland samt Halifax i Nova Scotia, inden det efter 17 dage til søs i Skagerak og Nordatlanten anløber New York.
Og det er en tur, som skibets kaptajn, hollandske Henk Keijer, ser frem til.
»Sejlture i Nordatlanten er altid meget spændende for en kaptajn. Vejret her er anderledes barsk med storme og voldsomme bølger, end det er i Middelhavet eller Caribien. Men vi har alverdens sikkerheds- og navigationssystemer og får konstant meldinger fra forskellige tjenester og satelitter om vejret, isbjerge, sigtbarhed og så videre.
På den måde er det meget mere sikkert at sejle nu, end det nogensinde har været. Så en katastrofe som Titanics vil ikke kunne ske i dag,« sagde han, da Rejseliv tidligere på dagen mødte ham over en kop kaffe i skibets elegante restaurant Pinnacle Grill.
»Og så er der på denne tur nogle helt enestående smukke naturoplevelser – især ved Island og Grønland, hvor naturen ikke kan undgå at gøre et stort indtryk på én.«
Men her, hvor de store naturoplevelser stadig lader venter på sig – så imponerende var Hesselø, som vi passerede i går, heller ikke – har passagerne fokus på de forskellige aktiviteter eller afslapningsmuligheder, der er om bord.
De mange muligheder
M/S Eurodam er et krydstogtskib i mellemstørrelsen, så der er ikke de mange vilde faciliteter, som man ser på de allerstørste skibe. Her er dog rigeligt til at få tiden til at gå. Ud over et »Vild med dans«-program (i dag samba), som ender i en dansekonkurrence, er der bl.a. vin- og madkurser med lokale gæstekokke, en digital workshop med computer- og fotokurser samt foredrag om landene, man besøger.
Herudover er der en spa-afdeling med wellnessbehandlinger, fitness-faciliteter, casino, pool, shopping-område, levende musik i barerne samt hver aften et stort underholdningsshow i skibets teatersal.
Jeg har imidlertid været nede i min rummelige kahyt med egen balkon og bevæbnet mig med en god roman, så nu går jagten ind på et godt sted at nyde den.
Også her er der rige muligheder. Det lille bibliotek med tunge lædermøbler? Nej. En af de lyst indrettede caféer med en kop espresso? For larmende.
Efter at have været forbi både liggestolene omkring den store indendørs pool og den lille udendørs, forbi de bløde siddearrangementer i den asiatiske hygge-hule Silk Den, og et kort øjeblik at have overvejet at leje en af de afskærmede båse med solsenge og champagneservering, vælger jeg en liggestol på øverste udsigtsdæk.
Frisk luft, den sidste sensommersol, et smukt vue ud over havet, og efter et diskret vink til en af tjenerne i den lille dæksbar, en Stella Artois-øl i hånden.
Om aftenen spiser jeg i Pinnacle Grill, der er M/S Eurodams top-restaurant. Det koster 29 dollar ekstra pr. person at spise her i restauranten, men selv om maden og vinen er lækker, er den ikke niveauer over den øvrige mad, der serveres på skibet, og som generelt holder en høj standard.
Det virker i stedet, som om man betaler for at være i mere intime omgivelser end i den store og travle hovedrestaurant, langt de flest passagerer spiser i, fordi maden her er inkluderet i prisen på krydstogtbilletten.
Dagen før fik jeg her en glimrende menu bestående af lakse- og tuntartar, aubergine-canneloni med ricottafyld på en bund af asparges-risotto samt chokoladekage med vaniljeis.
Og i dag blev frokosten indtaget på den asiastiske Tamarind-restaurant, der bød på små serveringer af sur-sød suppe, dumplings med svinekød, kylling, rejer og grøntsager, samt dybstegte rejer og forårsrulle. Hertil en japansk Asahi-øl.
Hvorfor al den snak om mad? Jo, fordi den spiller en uhyre vigtig rolle på et krydstogt.
Måltiderne har det med at blive dagens højdepunkter, og hvis maden er kedelig eller decideret dårlig, som Rejseliv har oplevet på et tidligere krydstogt på et skib fra et andet rederi, skaber det en misstemning, der kan påvirke hele éns oplevelse af turen.
Men her på M/S Eurodam er der ikke noget at udsætte på maden. Hverken i buffet-restauranten, der ud over at have åbent til alle hovedmåltider, serverer forskellige snacks i løbet af dagen samt natmad inden sengetid, eller i de små snack-restauranter – som pizzabarer og den lille burgerjoint, der serverer de skønneste frisklavede burgere (ikke noget med frostbøffer her) med håndskårne fritter – der ligger rundt omkring på skibet.
Og skulle sulten melde sig i løbet af natten – og det gør den i snit i cirka 150 kahytter pr. nat, afslører køkkenchefen – er køkkenet klar med både snacks og hele menuer.
Jo, mad er vigtigt. Og derfor understeger man fra rederiet da også, at man køber friske råvarer ind i alle de havne, man anløber undervejs, og at man ikke anvender fisk eller skaldyr fra dambrug.
Det er tidlig morgen, og M/S Eurodam glider ganske stille ind i havnen i Bergen. Det er et flot syn med de mange klippeskær og de farverige huse, der breder sig op ad fjeldsiden.
Jeg skal afmønstre om et øjeblik, og er på den ene side ærgerlig over ikke skulle med på resten af turen, men på den anden side lettet, for kaptajn Keijers stemme lød tidligt i morges ud af skibets højtalere med en for denne landkrabbe lidt foruroligende melding:
På grund af orkanen Cristobal, der aftenen før havde rundet Bermuda og nu var på vej mod nord, må man droppe stoppet på Shetlandsøerne, sejle mod Torshavn på Færøerne i stedet og derefter søge ly i Reykjavik i Island, når Cristobal ville ramme Nordatlanten engang i morgen.
Lige den slags udfordringer, kaptajnen godt kan lide. Jeg er dog godt tilfreds med, at det mest vikingeagtige, turen byder på lige nu, er de plastichjelme med horn, som besætningen har på, da den vinker farvel og på gensyn til de af passagererne, der tager på udflugt i Bergen.
Rejseinfo
Ophold:
Næste »Viking Passage« med M/S Eurodam afsejler fra København 7. september 2015.
Turen, der varer 17 dage, går via Norge, Shetlandsøerne, Færøerne, Island, Grønland og Canada til New York.
Pris:
Fra 21.500 kr. per person i delt udvendig kahyt. En kahyt med balkon koster fra 25.250 kr. per person.
