Nye tal viser, at du både kan score kassen eller tabe mange penge, afhængigt af hvilken bolig du køber. Læs med og se kortet over, hvor i landet du bliver forgyldt, og hvor du bliver flået.

Køb en ejerlejlighed i en storby og stik mere end 100.000 kr. i lommen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det sådan, virkeligheden er. Det viser nye tal, som BT i dag kan offentliggøre. Det viser sig nemlig, at ejerlejlighedsejere kan få et større skattefradrag, end der betales i skat.

Opret abonnement på BT PLUS og se kortet, hvor i landet du bliver forgyldt, og hvor du bliver flået. Der kan være en prisforskel på op til 1 mio. kroner i samme by. Husk at 1. måneds abonnement er helt gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Køb en ejerlejlighed i en storby og stik mere end 100.000 kr. i lommen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det sådan, virkeligheden er. Det viser nye tal, som BT i dag kan offentliggøre. Det viser sig nemlig, at ejerlejlighedsejere kan få et større skattefradrag, end der betales i skat.

Helt anderledes ser det ud, hvis du køber et hus i København eller Aarhus, hvor fradraget er langt mindre, end det du kommer til at betale til staten. Her ender du med at tabe henholdsvis 870.412 kr. og 413.602 kr.

De opsigtsvækkende tal viser, at især husejere i København og Nordsjælland bliver flået af staten, mens ejere af lejligheder i de tre største byer, København, Aarhus og Odense, omvendt bliver forgyldt af staten. Og det var næppe meningen, da man i sin tid vedtog de gældende regler, vurderer en ekspert:

- Man kan sige, at beskatningen giver en næppe tilsigtet favorisering af ejerlejlighederne, siger lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i boligøkonomi Morten Skak til BT.

Favorisering af ejerlejlighed

Det er boligskatten, især den såkaldte grundskyld, som i de næste mange år vil skævvride bolig-landkortet i en så voldsom grad, at der kan være ca. 1 mio. kr. at spare ved at købe en lejlighed i København fremfor et hus i hovedstaden, når der tages højde for både boligskat og rentefradrag.

 

BT har fået Danske Bank til at regne på, hvad boligskatter modregnet rentefradrag udgør over et fastforrentet låns løbetid i fjorten konkrete boliger i Danmark, som er til salg lige nu, og hvor der er plads til en familie bestående af to voksne og to børn.

På den måde får man et indblik i, hvad man som boligejere reelt betaler til staten, når gevinsten i form af rentefradrag er modregnet udgiften til boligskatter, herunder ejendomsværdiskat og grundskyld.

Hus kontra lejlighed

Den helt store taber er husejerne i København. En kommende ejer af et hus, der lige nu er til salg i Københavns nordvestkvarter, vil i løbet af de næste 30 år betale 1.459.178 kr. i boligskat, mens rentefradragsgevinsten i tilsvarende periode er 588.766 kr. Når de to tal er modregnet, er der altså en nettoudgift til staten på 870.412 kr. for den kommende husejer i København NV.

Tager man få kilometer væk, til en ejerlejlighed, som er til salg i Nansensgade i indre København, er billedet markant anderledes. Her vil den samlede boligbeskatning lyde på 474.168 kr., mens værdien af rentefradraget er 636.369 kr. En kommende ejer af lejligheden vil altså, når lånet er betalt ud om 30 år, have en fortjeneste på 162.201 kr.

- Det er en følge af skattestoppet, at vi har fået dette uretfærdige system, fordi man opkræver mere og mere ud fra grundværdierne, som vi ved er noget af det vanskeligste at få fat i. De ansvarlige er de politikere, som indførte skattestoppet, men for så vidt også de politikere, som holder fast i det, siger Morten Skak.

Kæmpe forskel

Forskellen mellem de to familier vil altså komme til at udgøre 1.032.613 kr., hvis det nuværende skattesystem ikke bliver lavet om.

  

- Når man stiller det op på den her måde, så ser det grotesk ud, og det får én til at tænke, at der nok kommer et politisk indgreb på et tidspunkt. Vi vil nemlig se, at grunde udgør en større og større del af boligbeskatningen, selv om vurderingerne af grundene er ret tilfældige, hvilket senest er blevet slået fast af regeringens nedsatte ekspertudvalg, der kom med anbefalinger om et fremtidigt vurderingssystem i sidste uge. Men politikerne vil stadig ikke sige, hvad de har tænkt sig at gøre, og det gør det rigtig svært for folk, som skal købe hus lige nu, da de reelt ikke ved, hvad de skal forholde sig til angående en meget stor økonomisk beslutning, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

Las Olsen forklarer, at husejernes høje boligskat især hænger sammen med, at Skat pludslig ændrede måden at beregne vurderinger af grunde på. Det medførte i 2011, at mange københavnske husejere oplevede stigninger i deres grundværdier på over 50 pct. Siden har Skat fået voldsom kritik for, at dets beregninger er tilfældige.

Skæv-vridning

Morten Skak forklarer, at der, som situationen er i dag, desuden kommer en skæv-vridning imellem land og by, fordi boligejerne på landet procentuelt bliver beskattet hårdere, da de typisk har mere grund end boligejerne i byen.

Hvis man ønsker at skabe et andet system, mener Morten Skak, at man skal gå bort fra at beskatte boligejerne ud fra grundenes værdi, men i stedet tage udgangspunkt i den samlede værdi af ejendommen:

- Det er meget bedre at tage udgangspunkt i ejendomsværdien. Også for at undgå forvridningseffekter. Så vil ejerlejlighederne blive beskattet mere, fordi man vil tage udgangspunkt i den samlede ejendomsværdi og ikke bare den smule grund, de beslaglægger. Dermed ville der komme en ligelig beskatning, siger han.

 

SE KORTET: Forskel på 1 mio. i samme by.
Se Danmarkskortet over, hvor i landet du bliver forgyldt, og hvor du bliver flået.

Ministeren svarer

Skatteminister, Benny Engelbrecht (S), skriver i et skriftligt svar til BT, at han ikke ser noget problem i skævvridningen.

- Det er rigtigt, at det generelt er forholdsvis dyrt at bo i hovedstaden og andre større byer. Først og fremmest fordi grundene er dyre i disse områder. I mine øjne er det helt fair, at der betales højere boligskatter der, hvor grundene er mest værd. Ligesom man betaler mere i indkomstskat, hvis man får en højere indkomst. Derfor er de forskelle, tallene er udtryk for, ikke et resultat af fejlagtige ejendomsvurderinger, skriver ministeren.

Han supplerer, at regeringens ekspertudvalg i sidste uge i øvrigt slog fast, at ejendomsvurderingerne for dyre huse ofte var undervurderet.