Margrethe Vestager har på et hemmeligt møde meddelt Helle Thorning, at de Radikale agter at gå med i en aftale om afskaffelse af efterlønnen sammen med regeringen.
Ifølge Weekendavisen har den radikale ledelse i al hemmelighed meddelt Socialdemokraterne, at de agter at indgå efterlønsforlig med regeringen og Dansk Folkeparti.De Radikale har i al hemmelighed meddelt Socialdemokraterne, at de satser på at være med i regeringens tilbagetrækningsreform sammen med Dansk Folkeparti. Det skriver Weekendavisen i dag.
Det lille midterparti vil samtidigt stille som ultimativt krav i en eventuelt kommende rød regering, at der ikke må pilles ved den efterlønsaftale, som det altså vil indgå med VKO. Derved slår Margrethe Vestager revner i oppositionens politiske alliance.
Ifølge Weekendavisen har Danske Folkeparti accepteret at droppe alle krav om grænsebomme og kollektiv udvisning af bandekriminelle, hvis de Radikale går med i aftalen og derved sikrer et flertal for regeringens længe ventede 2020-plan. Thorning kan ende som svag statsminister.
Hvis De Radikale gør alvor af planerne og indgår en aftale med regeringen, stiller det samtidigt spørgsmålstegn ved Helle Thornings rolle som eventuel statsminister efter et valg, skriver Weekendavisen. For hvor stærk en regeringsleder vil Helle Thorning være, hvis hun er bundet af en politik som de Radikale har indgået med de borgelige og Dansk Folkeparti?
I løbet af de seneste uger har den radikale ledelse skiftet taktik og satser nu på at genindtræde i rollen som midterparti, skriver Weekendavisen. Den store knast, som stadig mangler at blive høvlet af i 2020 forhandlinger, består i, hvordan både de Radikale og Dansk Folkeparti kan få hver deres krav i forhandlingerne opfyldt. To reformfluer med et smæk
Et forlig kunne ifølge Weekendavisen gå ud på, at man støver Dansk Folkepartis kasserede krav om 40 års a-kassemedlemskab som betingelse for at gå på efterløn af.
Hvis kravet indfases hurtigt, kan det nemlig imødekomme de Radikales krav om, at statskassen høster en næsten øjeblikkelig økonomisk gevinst som følge af aftalen. Det vil ske, hvis antallet af nye efterlønnere begynder at falde drastisk om få år, som følge af 40-årskravet.
Lige nu hamrer Finansministeriets talknusere, ifølge Weekendavisen, som gale løs i de nationaløkonomiske lommeregnere, for at finde ud af, om 40-årskravet er praktisk muligt og giver den ønskede effekt.
