At Danmarks økonomi nu skal gennem en grundig granskning i EU, kommer ikke bag på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Det skriver flere danske medier onsdag.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Det er jo ikke, fordi Kommissionen skulle have den helt store lup frem for at se problemerne med den danske konkurrenceevne, siger hun til Ritzau og fortsætter:

- Det har stået helt centralt i den politiske diskussion i lang tid. Man kan bare se på Sverige og Tyskland, som allerede har en langt bedre konkurrenceevne end Danmark.

KAN DEN DANSKE ØKONOMI KOMME TIL AT LIGNE GRÆKENLANDS? HVAD TROR DU? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.
Det er danskernes skyhøje private gæld og virksomhedernes faldende konkurrenceevne, der har puttet Danmark i en form for observationsklasse. Det er en klasse med lande, som EU-kommisionen i den kommende tid vil holde et vågent øje med for at finde ud af, om Danmark skal underlægges konkrete påbud, som, hvis de ikke bliver overholdt, kan resultere i bøder.

I Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ser man alvorligt på EU-kommissionens nye rapport.

- Når det nu er, vi selv ønsker at stå som bannerførere for oprydningen, så er det altså helt afgørende, at vi også har fuldstændig styr på vores eget hus, siger direktøren i Dansk Erhverv, Christian T. Ingeman, til Børsen.

Ifølge avisen mener Margrethe Vestager, at kommisionen er på vildspor, når det gælder kritikken af danskernes private gæld. Hun anerkender dog problemet med konkurrenceevnen.

- Vi har vores helt egen krise i Danmark, som vi selv må gøre noget ved, lyder det fra økonomiministeren.

Kan den danske økonomi komme til at ligne Grækenlands? Hvad tror du? Deltag i debatten herunder.