2017 har været et skelsættende år for Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Først var han ramt af sorg over sin mands død, så blev hans liv vendt på hovedet: Han forelskede sig i en kvinde, er blevet gift med hende, har fundet ny bolig og skal nu også være far til foråret
Nogle gange tager livet en uventet drejning. Sådan har 2017 været for økonomi-og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
På årets første dage var det sorgen over i august 2016 at have mistet sin mand og store kærlighed gennem 18 år Henning Olsen, der stadig fyldte. I år har han fejret jul med sin kone Kristine i deres nye lejlighed på havnefronten i København, og de venter en datter til foråret.
»Det har været et begivenhedsrigt år. Vi blev kærester i juni, blev gravide i august, flyttede sammen i oktober, hvor jeg også fyldte 40, og så blev vi gift i november. Der er masser af ting, der har været gode i år. Men der har da også været andre ting. Sådan er livet. Der er også stadig masser af sorg at bearbejde. Det skal der også være plads til og rum til,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Vi mødes kort før jul, dagen efter at Liberal Alliance endnu en gang valgte at kravle ned fra træet og droppe ultimative krav om skattelettelser for at redde regeringens liv. Et sviende nederlag, som efterlod partifællen Anders Samuelsen i en noget groggy forfatning. Men Simon Emil Ammitzbøll-Bille er i strålende humør dagen derpå og har været i gang siden kl. 7:15 fra morgenstunden. Forhandlingerne skal genoptages efter juleferien, og der er stadig meget på spil. Men foreløbig vil han nyde sin juleferie.
Gode venner i 15 år
Sidste år holdt Simon Emil Ammitzbøll-Bille nytår i Schweiz sammen med ’en god veninde’, Kristine Bille, som han havde kendt i 15 år.
I løbet af forårsmånederne udviklede venskabet med Kristine Bille sig til forelskelse og kærlighed. Han var sprunget ud som homoseksuel, da han kom på højskole efter gymnasiet. Og havde siden 1998 været i et forhold med den 18 år ældre Henning Olsen. Nu var det en kvinde, fire år yngre end ham, der var genstand for hans kærlighed.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklarer sin nye forelskelse med det modsatte køn sådan, at ’det er mennesket, som man bliver forelsket og forgabt i, ikke kønnet’.
»Jeg tror ikke, det er så forskelligt, som folk tror. Det handler om kærlighed, om nærvær, om samtaler. Det handler om at være der for hinanden og give plads til hinanden. Jeg har faktisk svært ved at se, hvad problemet skulle være. Kærligheden er selvfølgelig forskellig, men det ville den jo også være, hvis det var en anden mand eller en anden kvinde.«
I juni sad hans vielsesring fra ægteskabet med Henning Olsen stadig på hans finger. Det havde han tænkt sig, at den skulle blive ved med, for den var et symbol på den kærlighed, som han havde haft med Henning.
I dag er ringen væk, og den er ikke erstattet af en ny. Han og Kristine blev viet af partifællen Laura Lin-dahl på Frederiksberg Rådhus i november.
»Vi snakkede om det en dag og var enige om, at vi ville giftes nu, hvor vi venter barn og har købt lejlighed sammen. Men dagen efter vores snak syntes jeg så, at det måske var en lige lovlig praktisk måde at gøre det på. Så jeg gik ud og købte en ring til Kristine og friede så til hende på mere klassisk maner, hvor jeg var nede på knæ.«
Hvad tænkte du, da du fandt ud af, at du skal være far?
»Jeg blev sindssygt glad, og jeg glæder mig utrolig meget. Det er noget, jeg for længst havde afskrevet kunne ske, og det gør ikke begejstringen mindre. Vi snakker og sms’er om det hver eneste dag.«
Flere børn
Lysten til børn er langsomt vokset frem. De 18 år, han var sammen med Henning Olsen, havde han vænnet sig til, at det var et livsvilkår, at han aldrig fik børn. Men både han og Kristine vil gerne have flere børn sammen. Han fyldte 40 år i oktober, og hun er 35 år, så de skulle ikke vente for længe.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille er en efternøler og har to søskende, som er 12 og 16 år ældre end ham. Hans forældre blev skilt, da han var fire år. Han flyttede med sin mor og var hos sin far hver torsdag og hver fjerde weekend.
Hos mor stod hun op og lavede morgenmad og samlede familien om måltiderne. Der blev diskuteret ved middagsbordet, og alle var aktive i foreningslivet i Farum.
Hos far bestemte Simon Emil selv både menuen (ofte spaghetti med ketchup og pølser eller pandekager) og sengetiderne. Sammen med sin far gik han lange ture, tog på cykel-eller kanoture og nogle gange fiskede de.
En morgen, hvor Simon Emil var i dårligt humør, mødte faderen to timer senere på arbejde, så de kunne få snakket om det. Efter et par år fik faderen nyt job som eksportchef og begyndte at være på forretningsrejser i Asien og Afrika.
Hvad tænker du selv om at skulle være en far, der har et job, hvor der er risiko for, at du er meget væk?
»Jeg tror, at det er vigtigt, at man prioriterer at være der for sine børn. Det har min far altid gjort. Jeg oplevede ikke hans rejser som fravær, fordi jeg var hos min mor de dage. Og så har vi en familietradition med historierne om ’Sigurd’, som er en opdagelsesrejsende, som min fars bedstefar i sin tid opfandt. Min far gjorde det, at hver gang han var ude at rejse, så sendte han postkort, hvor ’Sigurd’ fortalte om sine oplevelser. Jeg tænker, at jeg nu også selv kan bruge Sigurd over for mine egne sønner og døtre.«
Er der andet fra din egen barndom, du gerne vil give videre til dine egne børn?
»Jeg har haft utrolig omsorgsfulde og kærlige forældre. Det er vigtigt at give børn frihed til at udvikle sig på egen hånd samtidig med, at man er der for dem, når de har brug for det. De skal føle sig elsket, forstået og rummet som dem, de er. Vi sad i går og så det afsnit af Matador, hvor Daniel hellere ville have haft hesten af far.
Og jeg kan sige, at det gør simpelthen fysisk ondt på mig, hver gang jeg ser det afsnit. Så jeg kommer ikke til at indføre et belønningssystem som Mads Skjern. Tværtimod. Den slags gør ondt i de inderste afkroge af sjælen.«
Hvis din datter på et tidspunkt kommer og fortæller dig, at hun vil være politiker og minister, hvad vil du så sige til hende?
»At jeg synes, hun skal gøre det, hun har lyst til. Jeg vil råde hende til at følge sit hjerte og sit talent og altid være tro over for sig selv.«
