Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Zornig-sagen kan give Annette Vilhelmsen (SF) en lang næse, mener BT's politiske kommentator Søs Marie Serup.

Annette Vilhelmsen (SF) er blevet kaldt i samråd, da der hersker tvivl om, hvorvidt hun talte sandt, da hun i november udtalte i Folketingssalen, at organisationen Huset Zornig var blevet tildelt en million kroner til at fremme socialt udsattes valgdeltagelse på lige vilkår med andre ansøgere.

Senere har en aktindsigt foretaget af Politiken skabt god grund til at rejse spørgsmål ved Annette Vilhelmsens ord, da det her blandt andet har vist sig, at Lisbeth Zornig Andersen, der leder Huset Zornig, har kendt til og blevet tildelt puljen på en million kroner, før andre organisationer kunne søge den.

- Det er efterhånden svært at se, hvordan socialminister Anette Vilhelmsen (SF) skal komme igennem denne sag uden at få en næse. I bedste fald er hun ansvarlig minister for en praksis, der er kritisabel, hvor man har lukket en ekstern interessent for langt ind i maskinrummet. I værste fald bevæger Anette Vilhelmsen sig på kanten af god forvaltningsskik og har måske endda overtrådt ministeransvarlighedsloven ved at fejlinformere Folketinget, siger Søs Marie Serup.

Datoen for samrådet kendes endnu ikke. Men Annette Vilhelmsen står over for en vigtig redegørelse af sagen.

- Meget vil afhænge af, hvordan Vilhelmsen kommer igennem det samråd, som hun nu er indkaldt til i Folketinget. I dag (torsdag, red.) kan hun krybe i ly af stormen, men den storm hun skal afværge på samrådet er i den alvorlige ende af skalaen. Hun skal surre sig fast til ministertaburetten bedre end man vil sikre en mellemstor havetrampolin i aften, for at slippe godt igennem det samråd, siger Søs Marie Serup, der mener, at Vilhelmsens job ikke umiddelbart står for skud.

- Med mindre det viser sig, at Vilhelmsen bevidst har vildledt Folketinget er det dog usandsynligt at hun må gå af på sagen. Partiformænd er de sidste ministre man vælter. Det er derfor langt mere sandsynligt, at Enhedslisten vælger at vælte justitsminister Morten Bødskov (grundet PET-sagen, red.) og lader Vilhelmsen sidde tilbage med en næse og røde kinder.

Viser det sig til gengæld, at Annette Vilhelmsen har fejlinformeret sine kolleger i Folketinget, sker der et stort rabalder i dansk politik.

- Hvis Vilhelmsen har fejlinformeret Folketinget, så er det en alvorlig forseelse. Samme situation fik for nylig fik tidl. udviklingsminister Christian Friis Bach (RV) til at trække sig fra sin ministerpost, selvom ingen mistænkte ham for at have fejlinformeret med vilje. Af den korrespondance Politiken har fået aktindsigt i fremgår det jo tydeligt, at man i socialministeriet udmærket vidste, hvad man gjorde - og gjorde sig store anstrengelser for at det ikke skulle se forkert ud, siger Søs Marie Serup.

Du kan læse mere om sagen her.

Andre læser også