Monte Carlo-værten Esben Bjerre styrede løjerne sammen med sin kæreste Sisse Sejr-Nørgaard. "Det er det første par-arrangement, vi har lavet," fortalte han.
Foto: Nils MeilvangVis mere
Den konservative Naser Khader tog sig en tæt svingom på scenen med SF'eren Lisbeth Bech Poulsen, da torsdag aften på Folkemødet på Bornholm sluttede med et politisk DJ Battle mellem rød og blok. Væk var diskussioner om skat og flygtninge, nu duellerede politikerne i stedet på musik. Tre politikere fra hver side havde valgt hver sin sang, og så gjaldt det ellers om at få publikum mest op at køre.
Foto: Nils MeilvangVis mere
Rød blok endte med at få sejren. Den radikale Sofie Carsten Nielsen havde valgt 'I Will Survive', Lisbeth Bech Poulsen fra SF dansede til Natajsa, men Alternativets Rasmus Nordqvist bød ind med fransk disco fra 80'erne - som de færreste dog kendte.
Foto: Nils MeilvangVis mere
"Naser Khader skulle have vundet," blev der råbt efter duellen. Men det var en holdkonkurrence, og Khader måtte erkende nederlaget sammen med hans holdkammerater Jakob Engel-Schmidt og DF'eren Peter Kofoed.
Foto: Nils MeilvangVis mere
Jakob Engel-Schmidt satte gang i Folkemødet med Guns N' Roses-klassikeren Sweet Child O' Mine. "Den, som spiller den bedste luftguitar får mulighed for at blive minister efter næste valg," gav han tilskuerne som lokkemad for at holde med ham.
Foto: Nils MeilvangVis mere