Prins Harry fra Storbritannien følger nu sin mor, prinsesse Dianas, fodspor. I hvert fald nogle af dem.

For 28 år siden fik det nemlig stor opmærksomhed, da prinsesse Diana besøgte og gik igennem et ryddet minefelt i Angola med advarselsskilte på begge sider.

Men nu er det altså blevet sønnens tur til at gøre kunsten efter, skriver Jyllands-Posten.

Iført en næsten identitisk sikkerhedsvest og flankeret af røde skilte på begge sider har prins Harry genskabt det ikoniske øjeblik.

Ifølge BBC er mere end 60.000 mennesker blevet dræbt eller sårede af miner i Angola siden 2008.
Ifølge BBC er mere end 60.000 mennesker blevet dræbt eller sårede af miner i Angola siden 2008. Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det beretter BBC.

Prins Harry er i Angola for at skabe opmærksomhed omkring en velgørenhedsorganisation ved navn 'the Halo Trust', som fortsat arbejder for at fjerne landminerne.

Det var selvsamme organisation, prinsesse Diana støttede under sit besøg til det afrikanske land tilbage i 1997.

Ifølge BBC er mere end 60.000 mennesker blevet dræbt eller sårede af miner i Angola siden 2008.