De vælgere, der stemte ja, og dem der stemte nej i torsdags, forholdt sig til to forskellige ting. Ja, ikke nok med det. De befinder sig billedligt talt på to forskellige planeter og taler to helt forskellige sprog. Mens ja-sigerne har forholdt sig til Europol, teknik og retsakter, har nej-sigerne stemt ud fra helt overordnede og følelsesmæssigt betonede holdninger til EU og selvbestemmelse.

Det viser en måling, som Gallup har foretaget for Berlingske, efter at stemme­lokalerne lukkede torsdag aften.

»Der er to forskellige sprog i folke­afstemningerne. Det ene er suverænitetssproget, som er følelsesmæssigt. Og så det tekniske sprog, behovet for samarbejde, som appellerer til fornuften. Og de to sprog taler forbi hinanden, og de forstår ikke hinanden, og de er næsten lige store,« siger forskningschef Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa.

Ja-sigerne ønsker at bekæmpe grænse­overskridende kriminalitet, at Danmark er me

d i Europol og synes, at det er vigtigt med internationalt samarbejde. Nej-sigerne ønsker ikke at afgive suverænitet og bryder sig ikke om EU. En stor del af dem har ingen tillid til politikere og embedsmænd og ønsker ikke fælles asylpolitik, svarer de på spørgsmål fra Gallup.

Så nok har det for nogle handlet om mistillid og utroværdige politikere, men det er langt fra hele forklaringen på nej’et. Læren af valget er med Gallups måling in mente, at danskerne fortsat er meget skeptiske over for EU.

Ja- og nej-sigere forskellige

»90 procent af vælgerne stemmer det samme ved folkeafstemning efter folke­afstemning. Derfor er det ikke så underligt, at vi kan genkende de samme argumenter. Argumentet om, at et ja vil føre os ud på en glidebane, har været stærkt ved alle afstemninger, og vælgerne er mere tilbøjelige til at skifte parti end mellem ja og nej til EU-afstemningerne,« siger Catharina Sørensen og tilføjer, at ordet »suverænitet« har fået en mytisk dimension i dansk EU-debat.

»Så snart ordet bliver smidt på bordet, så stopper meget debat, så starter de to sprog i hver deres retning.«

Ikke nok med, at de befinder sig åndeligt på forskellige planeter. Ja- og nej-sigerne er også socioøkonomisk meget forskellige. Ja-sigerne er oftere rigere, bor mere i større byer, er bedre uddannede og ældre. Det er især efterkrigstidens generation, som er over 60 år, som er betydeligt mere positive, end resten af befolkningen. Mens nordjyderne er de mest skeptiske.